Ekstra Bladet

Lejede værelse ud til 33 personer

- JAN SØGAARD js@ eb.dk

Et værelse i en ejerlejlig­hed i Lyngby nord for København blev lejet ud til 33 forskellig­e lejere, der hver betalte 14.000 kr. i depositum og forudbetal­t husleje.

Men ingen af dem nåede at flytte ind, fordi udlejeren, en 43- årig mand, aldrig havde til hensigt at udleje værelset. Han var blot ude på at snyde de mange boligsøgen­de for indskuddet.

Sådan lyder tiltalen mod den mand, der senere på året stilles for retten i Lyngby, tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenh­ed. Han nægter sig skyldig.

Den 43- årige modtog i alt 462.000 kr. fra de 33 lejere, men det lykkedes nogle af dem at få en del af pengene tilbage. 21 mistede det fulde indskud på 14.000 kr.

Den tiltalte er kendt fra poker- miljøet, hvor han har deltaget i turneringe­r

Kræver erstatning

Alle 33 lejere kræver erstatning for deres tab.

Bedragerie­rne skete i perioden fra januar til august 2018, mener anklagemyn­digheden.

Hver gang indgik den tiltalte en skriftlig aftale om udlejninge­n, og modtog 14.000 kr. i indskud.

Da det gik op for lejerne, at de ikke kunne flytte ind, pressede flere af dem den 46- årige til at betale pengene tilbage.

Det lykkedes dog kun fior lejerne i begrænset omfang. Alle led tab.

Politiet har opgjort lejernes samlede tab til 372.848 kr., som udlejeren nu kræves dømt til at betale i erstatning.

Den tiltalte er kendt fra poker- miljøet, hvor han har deltaget i turneringe­r. Han har anmodet Retten om at blive beskyttet af et forbud mod at nævne hans identitet. Retten holder tirsdag retsmøde om begæringen.

 ?? FOTO: OLIVIA LOFTLUND ?? De 33 lejere, der blev snydt, har krævet en samlet erstatning på 372.848 kr. ved Retten i Lyngby, hvor udlejeren er tiltalt for bedrageri.
FOTO: OLIVIA LOFTLUND De 33 lejere, der blev snydt, har krævet en samlet erstatning på 372.848 kr. ved Retten i Lyngby, hvor udlejeren er tiltalt for bedrageri.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark