Hvad med en ordbog for underklassen?
spurgte landets
– VED I, HVAD PLC ER, statsminister, Mette Frederiksen ( S), i sin åbningstale forleden.
Hun havde læst forkortelsen på sit barns skoleskema. Den står for ’ Pædagogisk Læringscenter’. Hvilket så også må oversættes: Det er, hvad man i gamle dage kaldte skolebiblioteket.
Og det er i sandhed ’ en helt unødvendig fremmedgørelse’, som Mette Frederiksen gjorde opmærksom på. Det er vi nok mange, der er enige i.
Men jeg kan ikke se hende vinde en kamp mod det.
for længst forbi, hvor en DE TIDER ER renovationsassistent hed en skraldemand, og man stadig var i stand til at finde en ekspedient i Magasin.
Processen med at gøre ordinære steder og almindelige jobs helt ekstraordinære og ualmindelige har været i gang i mange år:
Key account manager, back officesupporter, channe l manager, product ion test developer, customer accounting manager, warehousing- konsulent, operation al supporten gine er, brand manager.
Stadig flere danskere har så svært ved at gennemskue den voksende regelmængde og dens sprog, at de køber sig til dyrt betalt eksperthjælp
jeg faktisk ikke noPERSONLIGT ANER get som helst om, hvad en eneste af ovenstående beskæftigelser dækker over ( formentlig ikke tarmrensere – lige bortset fra channel manager, måske). Men det er heller ikke det mest fremmedgørende. Det er derimod det uforståelige sprog, som borgere mødes med af det offentlige.
siden udgav nordmændFOR NOGLE ÅR ene Arne Klyve og Jon Severud en bog med titlen ’ Ordbok for underklassen’. De ville egentlig skrive om den offentlige forvaltnings nye redskab til at styre alt: New Public Management. Men de stødte hele tiden på ord, der krævede oversættelse. Ord som’ humaniserings kapital ’, ’kundskabsbaseret’ og ’dialogmøde’.
og
DA KLYVE Severud tillige faldt over et tilfælde, hvor en sundhedsmyndighed havde bedt diverse kommunale institutioner ’ indrapportere deres biomasse’, var der overhængende brug for en ordbog. ’ Biomasse’ betød ’ borgere’, viste det sig.
Som det hedder i bogens forord: ’ Virkeligheden pyntes eller dækkes til. Det offentlige sprog er i færd med at slide sig fri af sine fortøjninger til virkeligheden.’
og Jon Severud er begge ARNE KLYVE er ansat i det offentlige. Henholdsvis som undervisningschef og lektor. De har følgelig også haft personligt brug for at kunne forklare forskellen på et ’dialogmøde’ og et ’ møde’. Eller hvad ’ humankapital’ og ’ entreprenørskabskompetence’ er.
sprog har i mange årDET OFFENTLIGE tier haft det svært med virkeligheden i lande som Norge og Danmark. Det er åbenbart en uofficiel regel om det offentliges sprog i velfærdsstaten. Ligesom bureaukrati avler bureaukrati, bestøver og multiplicerer uklart og overflødigt sprog også sig selv.
godtgjorde BerlingPÅ ET TIDSPUNKT ske, at stadig flere danskere har så svært ved at gennemskue den voksende regelmængde og dens sprog, at de køber sig til dyrt betalt eksperthjælp blot for at være sikre på, at de bliver behandlet efter loven.
Når man som borger får at vide, at der ikke rigtig er nogen på arbejde på kommunekontoret, fordi de er på kursus i ’ tværfaglig innovation’, opgiver man automatisk at få en forklaring. Måske mest fordi man aner, at der ikke rigtig findes en sådan.
termer og begreber, der BRUG AF ORD, kræver oversættelse, er udbredt i såvel offentlige instanser kontakt med borgerne som internt i forvaltningerne, hvor der anvendes termer som ’styringsdialog’ og ’ resultatreform’.
fleste begreber er, at de FÆLLES FOR DE betyder alt og ingenting. I praksis fungerer ordene sådan, at de bevidner ejerskab for dem, der bruger dem, det vil sige eksempelvis direktionslaget i den offentlig sektor, og samtidig lægger de afstand til dem, ordene egentlig angår: borgerne.
For hvad er egentlig forskellen på et ’dialogmøde’ og et møde? Førstnævnte vil mange – modsat sidstnævnte – føle, at de ikke er uddannet til at deltage i. En magtdemonstration finder altså sted ved anvendelsen af ’dialogmøde’.
at netop en socialdemokraIRONIEN I, tisk statsminister beklager anvendelsen af PLC, er til at tage og føle på.
’ Pædagogisk Læringscenter’ blev indført med folkeskolere formeni 2014 i en regering, hvor Mette Frederiksen selv var medlem.
DET FØRER TIL følgende nedslående konklusion:
Ikke alene har alle regeringer de seneste 20- 30 år erklæret, at de vil bekæmpe bureaukrati og uforståeligt sprog i det offentlige. De har også alle været med til at øge det.
Og hver gang, en ny træder frem på scenen, sker det samme: Den kigger forbløffet på eget makværk.