Ekstra Bladet

DBU: Vi ønsker en åben proces

-

Det er et særsyn, at DBU har sendt landsholde­ts hjemmekamp­e i udbud. Tidligere har det nærmest været en formalitet at få forhandlet en aftale på plads med Parken.

DBU indgik på et tidspunkt en ti- årig aftale med Parken om landskampe­ne.

Strid med Parken

Parken og tidligere Idrætspark­en har historisk været landsholde­ts faste hjemmebane i mere end 100 år.

Men forholdet mellem Parken og DBU har været en anelse anstrengt, siden DBU valgte at flytte Nations League- kampene væk fra nationalar­enaen.

Sidste år spillede det danske landshold disse kampe i Aarhus.

Parken mente, at DBU var forpligtet til at spille kval- kampene i Parken, fordi det var en del af aftalen, at kampen, hvor der stod point på spil, skulle afvikles i København. Men DBU var af en anden opfattelse, fordi Nations League ikke var en direkte kvalifikat­ionsturner­ing. Parken gjorde dog ikke mere ved uoverensst­emmelserne dengang.

Parken er stadig med i kampen om at forblive landsholde­ts fortsatte hjemmebane fra efteråret 2020. Og man må betegne Parken med landets største tilskuerka­pacitet som favorit til fortsat at være landsholde­ts hjemmebane i fremtiden.

Bedste hjemmebane

’ Vi ønsker at skabe den bedste hjemmebane for vores landshold, både for spillere, fans og vores mange partnere’, siger kommunikat­ionschef Jakob Høyer og uddyber:

’ DBU’s aftale med Parken om herrelands­holdet udløber til sommer 2020’.

’ Vi har valgt at lade alle byde for at have en så åben proces som mulig, og samtidigt være åbne omkring kriteriern­e, der handler om både kapacitet på stadion, kvalitet af banen, rammerne for fans og partnere, økonomi og fleksibili­tet i aftalen’.

’ Vi er i øjeblikket i dialog med budgiverne og forventer at kunne træffe en beslutning i løbet af oktober’, fastslår Jakob Høyer, der har ønsket at svare via sms.

Vi er i øjeblikket i dialog med budgiverne

 ?? FOTO: RUNE AARESTRUP PEDERSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Den ny nationalar­ena skal ifølge DBU’s krav tælle mindst 20.000 siddeplads­er, hvilket Aarhus Stadion – på billedet – endnu ikke lever op til.
FOTO: RUNE AARESTRUP PEDERSEN/ RITZAU SCANPIX Den ny nationalar­ena skal ifølge DBU’s krav tælle mindst 20.000 siddeplads­er, hvilket Aarhus Stadion – på billedet – endnu ikke lever op til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark