Ekstra Bladet

Masser af stupide fejl

STÅLE LANGER UD: – Jeg føler, at hver gang, vi ved at komme ind i kampen, så laver vi en eller anden stupid fejl, lød det med adresse til Nelsson og Stage

- TROELS CHRISTENSE­N MADS GLENN WEHLAST tch@ eb.dk; mgw@ eb.dk

Ståle Solbakken ærgrede sig så meget over de personlige fejl, der gav 2- 0- føring til Brøndby, at han straks bragte dem på bane – med fuldt navn på – da han mødte pressen efter nederlaget på 1- 3 til Brøndby.

– Det var en kamp, hvor det blev op ad bakke. Vi åbner kampen vældig godt, men så giver Victor Nelsson dem det første mål på en kæmpe fejl. Den må jeg adressere, for det var elendigt forsvarssp­il, sagde han om Simon Hedlunds første scoring i det sjette minut.

En lærestreg

– Han burde bringe ham ned i fart, men i stedet følger han ham med ryggen til ind i vores eget felt. Han skal presse ham ud af, men i stedet lukker han ham indad. Det er en lærestreg for Victor, som ellers spiller en god kamp, sagde FCK- bossen og fortsatte til midtbanesp­illeren Jens Stage:

– Jeg føler, at hver gang, vi ved at komme ind i kampen, så laver vi en eller anden stupid fejl. Jens spiller til Zeca, der ikke har sin støvle på, og så straffer de os.

– Det er to flotte kontramål. Det kan man ikke tage fra Brøndby, men du kan ikke lave to så store fejl, sagde han og rystede på hovedet.

Game over

Han rykkede Rasmus Falk fra kanten ind centralt og følte at få udbytte af det.

– Men så får han det røde kort, og med de 90 minutter i Malmø i benene er det game over.

Spin eller ej, så afviser Ståle Solbakken, at hans mandskab netop nu – efter kun to sejre i ni kampe – befinder sig i en krisesitua­tion.

– Vi er pressede hvert efterår, men vi var mere pressede omkring kampene mod Riga og Hobro. Nu er Bjelland oppe i gear igen, Santos bliver farligere og farligere. Jeg var mere bekymret for en måned siden.

Han begrundede Bendtners første start i Superligae­n med, at hans to andre forwards havde været igennem en stor belastning torsdag aften i Malmø.

– Han skulle være lidt boldfast for os fremme, og jeg synes, han gør, hvad man kan forvente i godt 60 minutter i okay tempo. Bendtner skal spille noget reservehol­dsfodbold på stor bane, for det er det, han trænger til.

Fortrøstni­ngsfuld

Heller ikke den fortsat manglende chanceprod­uktion købte han for alvor ind på.

– Jamen, det er vel, hvad man kan forvente. Vi har omtrent lige så mange chancer som dem, men de scorer på deres. De har fire og scorer tre, sagde han uden at nævne de åbne FCK- muligheder, som måske mest fandtes i hans eget hoved.

Under alle omstændigh­eder bliver de ikke omsat i mål for tiden.

– Vi vil meget gerne skabe nogle flere, men jeg er fortrøstni­ngsfuld. Det ser meget, meget bedre ud end for en måned siden med truppens tilstand. Vi var helt i kælderen dengang, men det er vi ikke nu

Dame N’Doye er tilsynelad­ende stadig et stykke fra at være spilleklar, og Ståle Solbakken vil ikke presse ham, siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark