Ekstra Bladet

Jeg er lidt rebelsk

-

1- 0 Mads Frøkjær-Jensen ( 12) 2-0 Sander Svendsen ( 39)

3- 0 Anders K. Jacobsen ( 87) ----------------------------

En sikker kasse til 1- 0 og en frækkert af en hælaflever­ing til Sander Svendsens 2- 0 scoring. 20- årige Mads Frøkjær- Jensen havde en fremragend­e dag i sin første hjemmekamp for OB.

– Jeg sidder jo her med trøjen i hånden, og det viser jo, det har da været en temmelig speciel dag. Jeg ville også gerne have haft bolden, men så skal man jo lave tre, inden man kan hive den, siger dagens mand og griner, mens han hviler rumpetten plantet på ryglænet af en sofa i presserumm­et.

– Du spiller jo ret opportunis­tisk….

– Ja, og hvis du spørger min træner, så er det på godt og ondt.

– Det siger han også!

– Haha, lige præcis. Men jeg har de sidste tre- fire år opbygget en vis selvtillid, jeg ved faktisk ikke helt selv hvordan, men det kan ses på banen. Jeg går ind og spiller mit spil, og så er det jo klart, jeg skal lægge noget på.

– Den hælaflever­ing… Hvad tænker du der?

– Jamen, jeg ser ham jo lige ud af øjenkrogen ikke, haha. Det gør jeg faktisk. Men helt ærligt, så tænker jeg overhovede­t ikke på at lægge den tilbage, jeg tænker bare, den skal ind mod mål, ser Sander ud af øjenkrogen, jeg ser et mål bag mig og tænker, at jeg kan være heldig, den går ind – eller den ryger i fødderne på Sander.

– Som jeg siger til de andre: Når jeg laver tunnel på en forsvarssp­iller, så er det ALDRIG tilfældigt! Men Jens Jakob Thomasen og Janus Drachmann var begge parat til at slå hovedet af mig, da jeg skød.

– Du skulle have spillet Janus!

– Ja, det hørte jeg godt. Men det skulle jeg jo så ikke alligevel, vel?

Mads Frøkjær- Jensen er fra Daniel Agger- land. Avedøre, Hvidovre, Rosenhøj! Men han blev OB’er ved et tilfælde efter niende klasse på en efterskole i Nyborg, læreren matchede knægten og OB, og nu har han været stribet i fem år.

– Du er jo fra Danial Aggerland…

– Ja, 100 procent. Men lige fra min årgang var der en del, der tog til FCK – bl. a. Jonas Wind.

– Kommer succesen bag på dig?

– Jeg er da lidt overrasket, men jeg har aldrig tvivlet. Du skal tro på det, ellers kommer du sgu ingen vegne – slet ikke i denne verden, hvor det kan være hårdt at være ung.

– Det har været en vild uge. Noget, jeg har ventet på, og nu har der så været en del skader. Jeg kan godt være lidt rebelsk. Det tror jeg, min træner synes nogle gange, og jeg har dummet mig og taget straffen for det. Jeg kan godt blive lidt følelsesla­det, og så kan jeg træffe dumme beslutning­er. Jeg har fået en straf, og den har jeg lært af. Det var fair nok, siger Mads Frøkjær- Jensen. Han tilføjer:

– Den landskampp­ause kommer lidt ubehagelig­t. Nu kommer de skadede tilbage, og de er alle super gode, men jeg håber, jeg har vist, jeg skal have chancen – indtil jeg dummer mig igen. Hvis jeg altså gør det. Jeg kan ikke være andet end glad!

Jeg kan godt blive lidt følelsesla­det, og så kan jeg træffe dumme beslutning­er

 ?? FOTO: CLAUS FISKER/ RITZAU SCANPIX ?? Mads Frøkjær-Jensen er godt skjult af holdkammer­ater efter sin scoring til 1- 0.
FOTO: CLAUS FISKER/ RITZAU SCANPIX Mads Frøkjær-Jensen er godt skjult af holdkammer­ater efter sin scoring til 1- 0.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark