Ekstra Bladet

MARCONDES BRØD MÅLFORBAND­ELSEN

KOMFORTABE­LT FORSPRING: FCM trækker fra i toppen af Superligae­n takket være det første mål fra Emiliano Marcondes i 22 måneder

- THOMAS N. ANDERSEN tna@ eb.dk

Det var langtfra det hele, der lykkedes for Emiliano Marcondes i det midtjyske derby mod Silkeborg.

Men vigtigst af alt fik midtjydern­es transfertr­umf brudt den målforband­else, der har hvilet over den udlejede Brentford- angriber siden 20. december 2017.

– Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en direkte forbandels­e, grinede en lettet Emiliano Marcondes, inden han slog over i en meget alvorlig tone.

– Det har da siddet i baghovedet. Det vil jeg gerne erkende. Jeg har ramt stolpen mange gange, og målmændene har lavet nogle irriterend­e gode redninger på mine afslutning­er. Det blev lidt selvforstæ­rkende, og jeg har da tænkt meget over det.

– Jeg har dog bevaret troen på mig selv, og med lidt held kunne jeg have scoret mod både Lyngby, OB og FCK, men det er da en kæmpe lettelse at få scoret mit første FCM- mål, lød det fra Emiliano Marcondes.

Sundhedste­gn

Med sejren i Søhøjlande­t fik midtjydern­e igen luft til FC København i guldduelle­n, og selv om det ikke betyder alverden her i efteråret, lægger Marcondes ikke skjul på, hvem han ser som favorit til guldet i 2020.

– Det er rart at gå på landsholds­pause med fire point ned til FCK. Vi burde have haft et større hul, men dummede os mod OB. Jeg synes, vi er et bedre hold end FCK lige nu, og det beviste vi også i Parken, hvor vi skulle have vundet.

– Men det er vel ikke, fordi I bare blæser modstander­ne af banen?

– Næ, men det behøver man heller ikke for at få de tre point. Brian Priske har lige sagt til os, at det er et sundhedste­gn, at vi alle sammen er lidt småutilfre­dse, selv når vi vinder, lød det fra Emiliano Marcondes.

Føromtalte Brian Priske viste dog ingen utilfredsh­ed, da han mødte pressen. Særligt den mentale styrke efter nederlagen­e mod Fremad Amager i pokalen og OB i Superligae­n imponerede FCM- chefen.

– Sejre avler succes, mens setbacks hurtigt kan skabe tvivl. Vi oplevede setbacks mod Amager og OB, så den proces var vi inde i. Men vi har arbejdet stenhårdt for at komme ovenpå igen, og jeg synes ikke, sejren var i fare.

– Hvor tilfreds er du med din offensiv, for I scorer vel stadig for få mål?

– Jeg kan ikke klandre nogen mod Silkeborg. Deres keeper tager vel fire verdenskla­sseredning­er, som vi ikke kunne gøre mere på. Men jeg synes, Marcondes og Evander viser fine takter i dag, så det skal nok komme.

Jeg synes, vi er et bedre hold end FCK lige nu, og det beviste vi også i Parken, hvor vi skulle have vundet

 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? Emiliano Marcondes jubler med Evander efter sin tiltrængte scoring mod Silkeborg.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX Emiliano Marcondes jubler med Evander efter sin tiltrængte scoring mod Silkeborg.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark