Ekstra Bladet

Enhedslist­en: Det er absurd

-

Joachim møder politisk modvilje i Danmark, efter han er flyttet til Paris for at studere.

Ekstra Bladets optælling viser, at den 50- årige prins blot har haft to officielle opgaver for det danske kongehus, siden han flyttede til storbyen i august.

Alt imens har han bibeholdt sin apanage – en overdimens­ioneret SU, der tæller omkring 300.000 kroner om måneden eller 3,6 millioner kroner om året.

– Det er noget pjat, siger Rosa Lund, der er demokratio­rdfører for Enhedslist­en.

Hun kalder det absurd, at prinsen sylter sine danske forpligtel­ser og samtidig hæver checken.

– Man kunne måske forstå, at kongehuset skulle have så mange penge, hvis de udførte et stykke arbejde, men det er det her så ikke engang.

– Vores grundlægge­nde holdning er, at kongehuset ikke hører nogen steder hjemme i vores grundlov, som sikrer dem de mange penge, siger hun.

Hammeren falder

Rosa Lund mener ikke, at prins Joachim burde tage det fulde beløb med til Paris, hvor han efter planen skal studere i et år.

Kommer han slet ikke hjem igen, som nogle eksperter og kommentato­rer har spekuleret i, bør pengestrøm­men helt stoppe, fastslår hun.

– Hvis han bliver i udlandet og har et job der, kan jeg ikke se nogen grund til, at han skal modtage støtte fra den danske stat.

– Hvis der havde været tale om enhver anden borger, der tog sin ydelse fra staten med til udlandet, var hammeren faldet, siger hun.

 ?? FOTO: LASSE KOFOD/ POLFOTO ?? Man kunne måske forstå, at kongehuset skulle have så mange penge, hvis de udførte et stykke arbejde, men det er det her så ikke engang, siger Rosa Lund ( EL).
FOTO: LASSE KOFOD/ POLFOTO Man kunne måske forstå, at kongehuset skulle have så mange penge, hvis de udførte et stykke arbejde, men det er det her så ikke engang, siger Rosa Lund ( EL).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark