Ekstra Bladet

Alexandra scorer nyt job

Tager på foredragst­ur i Kina

- NANNA BAY MADSEN nbm@eb.dk

Torsdag drager grevinde Alexandra på et nyt eventyr, når hun tager til Kina for at holde foredrag i forbindels­e med sin bog ’Mit lykkelige land’.

Alexandra er blevet inviteret af det danske generalkon­sulat i Shanghai til at holde foredrag for medlemmern­e af det danske handelskam­mer i den kinesiske millionby.

Det er endnu et skridt på vejen til, at hun snart står til at blive uafhængig af apanage, når hendes yngste søn, prins Felix, bliver 18 år til næste år.

Det skriver ugebladet Her&Nu.

Jeg føler aldrig, man er for gammel til at prøve nye ting

Til Ekstra Bladet bekræfter grevinde Alexandra, at hun nu tager sit foredrag til udlandet.

’ Det er et foredrag om min bog ’ Mit lykkelige land’ for nogle danskere i Kina,’ skriver hun i en mail.

Ikke flere udlandspla­ner

Tidligere har 55- årige grevinde Alexandra turneret med sit foredrag i flere store danske byer.

’ Jeg har også lige været i Hjørring, Køge og Århus for at holde foredrag om bogen,’ skriver hun videre og fortæller, at hun endnu ikke har planer om at holde foredrag i andre lande end Kina.

’ Der er foreløbigt ikke planlagt andre foredrag i udlandet,’ understreg­er hun.

Grevinde Alexandras bog ’ Mit lykkelige land’, som udkom i 2018, er udgangspun­ktet for hendes foredrag.

På Bogforum i 2018 lod hun sig interviewe om bogen, og her kom hun blandt andet ind på, hvorfor hun har fravalgt apanagen, som hun har modtaget, siden hun og prins Joachim blev skilt i 2005.

Fravalgt apanage

– Jeg har nogle venner, der spurgte, om jeg var fuldstændi­g vanvittig, når jeg på den måde rev tæppet væk under mig selv. Det er vigtigt med de store beslutning­er i livet, at man ikke tager dem for hurtigt. Jeg synes, man skal gribe efter de chancer, der er, og for mig har det føltes rigtigt at gøre det. Når der lukkes nogen døre, åbnes der nogen nye, lød det fra grevinden i interviewe­t.

Her understreg­ede hun også, at hun nu har en oplagt chance for at prøve kræfter med nye projekter.

– Jeg føler aldrig, man er for gammel til at prøve nye ting. Jeg har lyst til at kaste mig ud i nye ting, jeg gerne vil prøve.

Grevinde Alexandra oplyser, at hun lige nu er i gang med at planlægge en række nye foredrag på grund af den store efterspørg­sel, hun har oplevet.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Alexandra har lyst til at kaste sig ud i nye udfordring­er. Nu er hun klar til Kina.
FOTO: ANTHON UNGER Alexandra har lyst til at kaste sig ud i nye udfordring­er. Nu er hun klar til Kina.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark