Ekstra Bladet

Sådan har du aldrig hørt bærbar lyd før

ANMELDELSE: Bluetooth spiller en birolle i den nyeste højttaler fra amerikansk­e Sonos

- HEINE JØRGENSEN heine@ eb.dk

– Det skal være simpelt, sagde Scott Fink fra Sonos for et par år siden, da Ekstra Bladet interviewe­de ham om filosofien bag højttalern­e fra det amerikansk­e firma.

Og filosofien har ikke ændret sig siden, selvom han dengang var meget skeptisk over for ideen om, at Sonos skulle bygge Bluetooth ind i deres wi- fi- enheder.

– Men man skal aldrig sige aldrig, lød det også i interviewe­t.

Rundt design

Den konstateri­ng viser sig i dag at være ganske velvalgt. For Sonos Move, der er en flytbar og tung ( tre kilo, red.) højttaler, har netop Bluetooth som en af nyhederne. Det var da også denne trådløse kilde, der fik mest opmærksom ved lanceringe­n.

Men efter et par ugers test af Sonos Move tør vi godt tildele Bluetooth en birolle. Både design og funktioner er nemlig langt mere interessan­te, selvom det naturligvi­s tæller som et plus, at du kan tage Sonos med dig på farten.

Det er særligt to områder, at Sonos med Move flytter sig i en interessan­t retning.

Det første er designet, der er blevet rundere, fysisk tungere og mere blødt med en base af silicone.

Det er et brud med det tidligere lidt firkantede design, som Sonos er kendt for.

Vi kan lide de rundere former så meget, at vi gerne ser inspiratio­nen vandre videre til resten af serien. Tilsætter Sonos flere farver bliver vi endnu gladere.

Tilsætter Sonos flere farver bliver vi endnu gladere

Automatisk kalibrerin­g

På et andet område er der også grund til at gentage succeseen. Nemlig den automatisk­e lydjusteri­ng, kaldet Trueplay, som Sonos Move indeholder.

Hidtil har teknologie­n krævet en større indsats fra brugerne, men nu ’ lytter’ højttalere­n hele tiden efter, hvordan akustikken er i det rum, hvor den bliver brugt. Og så indstilles lyden efter rummet.

Det er en teknologi, der fungerede rigtigt godt under vores test af Sonos Move, der leverer en velvoksen lyd, som spreder sig 180 grader ud i rummet foran højttalere­n.

Stor og afbalancer­et lyd

Lydmæssigt er der i det hele taget meget godt at skrive om Sonos Move. Vi er klart over niveauet, som firmaets billigste model, Sonos One, leverer.

Lyden kan uden problemer fylde selv et større lokaler med afbalancer­et lyd med masser af kraft i både bas og diskant, når der er brug for det

Der er heller intet at klage over, når det gælder batteritid eller skiftet mellem wi- fi- lyd og Bluetooth. Det er som lovet helt simpelt.

 ?? FOTO: SONOS ?? Her ses Sonos Move i den medfølgend­e ladestand, så du nemt kan sætte højttalere­n til opladning i. Du kan også lade højttalere­n – der koster 2999 kroner – med et USB- C- kabel, men det følger ikke med.
FOTO: SONOS Her ses Sonos Move i den medfølgend­e ladestand, så du nemt kan sætte højttalere­n til opladning i. Du kan også lade højttalere­n – der koster 2999 kroner – med et USB- C- kabel, men det følger ikke med.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark