Er DF blevet klimapopulister?
DET ÆRGRER MIG, at DF’s sunde skepsis over for tidens klimapopulisme er væk. I modsætning til Pia Kjærsgaard tør Kristian Thulesen Dahl ikke tale ’ klimatosserne’ midt imod.
Først meldte DF i september ud, at vi nu også skal til at finansiere klimapolitikken i fattige lande igennem vores udviklingspolitik. 16,6 milliarder bruger vi hvert år på ulandsbistand, og halvdelen af det beløb mener DF åbenbart, at vi frit kan øremærke til klimatiltag i verdens fattigste lande.
Men her stoppede det ikke. Nu har DF ombestemt sig i spørgsmålet om en reduktion på 70 procent af Danmarks CO2-udslip inden 2030. Det er ellers netop den slags overbudspolitik, som DF i valgkampen advarede imod.
Jeg synes, det er urimeligt over for den danske befolkning at ville bruge mere end otte milliarder danske skattekroner om året på klimatiltag i fremmede lande oven i de milliarder, som klimaloven kommer til at koste vores samfund.
DEN SORGLØSE OMGANG med danskernes penge bør høre op.
Forskning viser, at ulandsbistand i bedste fald er spild af skattekroner og i værste fald er direkte skadelig for modtagerlandene. Derfor vil vi i Nye Borgerlige fjerne den del af udviklingsbistanden, som ikke går direkte til nødhjælp. Og de mange milliarder, der spares, skal naturligvis tilbage til de danske familier.
Ifølge DF er formålet med det nye udspil at forhindre, at klimaflygtninge kommer hertil. Men der er intet bevis på, at klimatiltag i nærområderne vil forhindre flygtninge og migranter i at komme til Danmark.
DER ER TIL GENGÆLD meget, der taler for, at migrant- strømmen mod Danmark vil fortsætte, så længe EU ikke er villig til at forsvare egne grænser mod migranter, og så længe det er muligt for enhver at møde op ved den danske grænse og søge spontan asyl. Dels fordi et liv på offentlig forsørgelse i Danmark med finansieret uddannelse og sundhed er langt mere attraktivt end et liv i en fattig nordafrikansk landsby. Og dels fordi Afrikas befolkning, ifølge FN, står til at vokse med mindst en milliard mennesker frem mod 2050. Alt dette ved DF naturligvis. De ved selvfølgelig også, at det ikke gavner klimaet, når et lille land som Danmark går enegang. Danmarks CO2- udledning svarer til en promille af den globale udledning.
Så når de tilslutter sig et mål om at reducere udslippet med 70 procent – altså 40 procentpoint mere end stort set alle andre lande i EU – på få år, så køber de sig til medietid for en meget høj pris.
I NYE BORGERLIGE har vi valgt at stå uden for aftalen om en klimalov.
Vi ønsker at sænke afgifterne på el og gøre det billigere for danske familier at vælge bæredygtige løsninger til. Vi vil fjerne snærende regler og afgifter, der forhindrer dansk landbrug og dansk erhverv i at producere mere bæredygtigt. Vi mener, at der skal afsættes flere offentlige midler til forskning. Og så skal det igen være muligt at få offentlig støtte til at forske i kernekraft.
Men at udsætte danske familier, danske arbejdspladser og danske virksomheder for en større byrde, end de øvrige lande i EU skal bære, vil svække dansk økonomi.
Og at sende danske skattekroner efter klimatiltag i lande, hvor mennesker kæmper for at overleve selv de mest banale sygdomme, er et vanvittigt spild af danskernes penge.
JEG TROR ÆRLIG TALT, at mange DF’ere er enige i det meste af ovenstående, men at partiet har erkendt, at der er stemmer i de mange mennesker, som lader følelser gå forud for fornuft.
Det efterlader mig med spørgsmålet: Er DF blevet klimapopulister?
Forskning viser, at ulandsbistand i bedste fald er spild af skattekroner og i værste fald er direkte skadelig for modtagerlandene