Ekstra Bladet

’ Har ikke set skyggen af ham i tre uger’

Har fået chancen i Ishøj IF, men foreløbig har den tidligere landsholds­spiller ikke grebet den NICKI BILLE

-

For godt to måneder siden kunne Ishøj IF fra Danmarksse­rien løfte sløret for, at man havde lavet en aftale med Nicki Bille om at spille for klubben. Den tidligere danske landsholds­spiller blev fyret i Lyngby Boldklub for præcis et år siden, og angriberen har efterfølge­nde haft en turbulent tid på den private front.

I Ishøj IF stod man klar med en fremstrakt hånd og en vej tilbage til fodbolden, og klubben meldte klart ud, at man var tålmodig og forventede, der ville gå noget tid, inden Nicki Bille ville være i form til at spille kampe.

Nu er der gået godt to måneder, og Ishøj IF har spillet ti ligakampe. Nicki Bille Nielsen har ikke været på banen i et eneste minut.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så går det ikke så godt. I starten kom han til træning, men nu har jeg ikke set skyggen af ham i tre uger. Jeg har set på Instagram, at han vist nok løber lidt, men jeg ved ikke så meget.

– Jeg har sms’et med ham nogle gange, og hver gang skriver han ’ jeg kommer, jeg kommer’, men det gør han ikke.

– Han kommer i hvert fald ikke til at spille kampe for os i år, siger Murat Kutuk, der er sportsdire­ktør i Ishøj IF, til tipsbladet. dk og tilføjer:

– Heldigvis har vi Christian Offenberg, der lige nu er topscorer i Danmarksse­rien. Ham kan hverken Nicki Bille eller Nicklas Bendtner slå af lige nu.

Døren stadig åben

Sportsdire­ktøren fastslår, at døren stadig står åben for Nicki Bille i Ishøj IF.

– Vi er klar til at give ham en chance igen til vinter, så han kan være med i foråret. Men det kræver jo i første omgang, at han kommer til træning. Jeg er selvfølgel­ig skuffet over det her forløb.

– Vi har koblet en masse gode mennesker på ham, og så er det bare ikke okay, at han gør sådan her. Når man har været i den situation, som Nicki har, handler det om at omgive sig med gode mennesker, der vil ham det godt, og det vil vi her i klubben. Det ærgrer mig, at han ikke tager imod.

– Da vi hentede Nicki, var han lidt faldet ned mellem to stole, og vi ville gerne hjælpe ham på plads – det vil vi stadig. Nu virker det, som om han igen er faldet ned mellem de samme to stole, lyder det fra Murat Kutuk.

Lovende takter i starten

Ifølge Ishøj- bossen viste Nicki Bille lovende takter helt i starten, hvor han løbetræned­e for at komme i bedre form, men også var med i lidt småspil sammen med holdkammer­aterne.

– Han gav helt sikkert, hvad han havde i sig i starten, men det var tydeligt, at han var meget langt fra topformen. Man kunne da sagtens se, at han godt kan spille fodbold, men det hjælper ikke, når formen er helt i bund.

– Jeg er 43 år og i langt bedre form end Nicki, siger Murat Kutuk.

– Du udtalte for to måneder siden, at du så en oprigtighe­d i Nickis øjne – gør du stadig det?

– Ja, jeg vælger i hvert fald at tro på ham. Han virker troværdig, når jeg sms’er med ham, men det kan jo ikke hjælpe noget. Der skal også handling bag ordene.

Ishøj IF er nummer fire i Danmarksse­riens pulje 2.

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? Fraværende Nicki Bille blev fyret i Lyngby Boldklub for præcis et år siden, og angriberen har efterfølge­nde haft en turbulent tid på den private front.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN Fraværende Nicki Bille blev fyret i Lyngby Boldklub for præcis et år siden, og angriberen har efterfølge­nde haft en turbulent tid på den private front.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark