Ekstra Bladet

Der er 1,5 millioner kameraer i Danmark

Med regeringen­s sikkerheds­initiative­r vil flere kameraer kunne rettes mod det offentlige rum

- JONAS SAHL sahl@ eb.dk

Der skal 300 nye overvågnin­gskameraer op i Danmark med regeringen­s nye sikkerheds­pakke.

Men det antal er nærmest latterligt lille sammenlign­et med det faktum, at der allerede findes omkring 1,5 millioner overvågnin­gskameraer i Danmark.

– Vi er et af de lande, som har flest kameraer, men det betyder ikke, at vi bliver overvåget, for der sidder ikke nogen og kigger på dem, siger Kasper SkovMikkel­sen, der er direktør i sikkerheds­branchens brancheorg­anisation, Sikkerheds­branchen.

På privat grund

Antallet 1,5 millioner kameraer er behæftet med stor usikkerhed, men direktøren vurderer, at tallet er troværdigt. Her er alle kameraer medregnet. Også de kameraer som danskerne har sat op på private grunde og ejendomme i løbet af særligt det seneste årti.

Vi er et af de lande, som har flest kameraer, men det betyder ikke, at vi bliver overvåget, for der sidder ikke nogen og kigger på dem

Og det er netop disse mange, mange kameraer som regeringen nu i højere grad vil bruge aktivt i kriminalit­etsbekæmpe­lsen, når der i udspillet lægges op til, at erhvervsdr­ivende og private i højere grad må tv- overvåge offentlige arealer.

’ Regeringen ( ønsker, red.), at politiet i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at private kan foretage tv- overvågnin­g af områder, der benyttes til almindelig færdsel,’ lyder det blandt andet i forslaget.

Begrænset betydning

– Det er virkelig den store forandring i udspillet set med vores øjne, påpeger Kasper Skov- Mikkelsen.

Hidtil har de private kameraer nemlig haft meget begrænser betydning.

– 98- 90 procent er passiv overvågnin­g, som bliver slettet efter maksimalt 30 dage, siger han.

Derfor kan det alligevel give okay god mening, siger direktøren, som repræsente­rer medlemmer, der lever af at sætte overvågnin­gskameraer op, at politiet sætter 300 nye kameraer op.

– De private sidder mest indvendigt, det vil sige, der er forholdsvi­s lidt tv- overvågnin­g de steder, hvor der grund til det. Derfor kan man sige, at hvis politiet placerer de 300 kameraer velvalgt og bruger dem aktivt, så kan det gøre en forskel.

– Men er vi ikke på vej mod et overvågnin­gssamfund?

– Fra regeringen­s side har man valgt side og satset på kriminalit­etsforebyg­gelse frem for persondata­beskyttels­e. Men hvis det her bliver gjort ordentligt, så er der ikke nogen problemer.

– Hvilke krav skal der les?

– Vi har siden 2007 sagt, man skal lave en register, hvor det er op til installatø­rerne at oplyse, hvor kameraerne sidder.

– Der er for meget klampstilh­uggeri derude. Det er for nemt at tage en skruetrækk­er i baglommen og kalde sig videoinsta­llatør, siger Kasper Skov- Mikkelsen.

I regeringen­s udspil foreslås det, at ejere af tv- overvågnin­g skal registrere sig. Men branchefor­eningen finder det utilstrækk­eligt. Her mener direktøren, at det skal være installatø­rerne, som skal stå for registreri­ngen.

– Så du siger ja til mere bureaukrat­i for dine medlemmer?

– Ja, det gør jeg, både for mine medlemmer og samfundets skyld, siger Kasper Skov- Mikkelsen.

Det er for nemt at tage en skruetrækk­er i baglommen og kalde sig videoinsta­llatør

Læs også lederen på bagsiden

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark