Ekstra Bladet

JEG HAR OVERVEJET AT TAGE LIVET AF MIG

Kevin Conboy stolede så meget på sin svoger, at han overlod sin opsparing fra tiden som profession­el fodboldspi­ller i Holland til ham. De penge er nu væk

- MARIE NØRGAARD FOTO: ERNST VAN NORDE marien@ eb.dk

Man kan nå at tænke virkelig mange dumme tanker på køreturen mellem Aarhus og Randers – og retur.

50 kilometer hver vej. To gange om dagen. Hvor man sidder alene bag rattet i sin bil med sine sorte tanker og tårerne spurtende ned ad kinderne.

’ Det træ derovre til højre, det kunne jeg godt torpedere. Så ville det være overstået.’ Eller:

’ Gad vide, om det ville være bedre for alle, hvis jeg tog den i fuld fart ind i autoværnet.’

Sådan nogle tanker.

Har fyldt meget

Og netop de tanker har det seneste år fyldt meget i hovedet på fodboldspi­ller Kevin Conboy på hans daglige ture mellem hjemmet i Aarhus og arbejdspla­dsen i Randers FC.

– Det er, når jeg er alene, at tankerne rammer. Når jeg sidder i bilen, eller når jeg slukker lyset og lægger hovedet på puden om aftenen. Så vælter tankerne ned over mig: Kunne jeg have gjort noget anderledes? Burde jeg have set det, spørger Kevin Conboy om konsekvens­erne ved den svindelsag, som Ekstra Bladet i går kunne afsløre, han er involveret i.

Irrationel­le tanker

Kevin Conboys svoger, Dion Brockdorff, har både tømt Conboys og andre menneskers konti, mens han fungerede som direktør i Conboys selskaber.

– Jeg har været igennem de allersorte­ste tanker. Mange irrationel­le tanker. For eksempel om det var bedre, hvis jeg ikke var her mere. Jeg overvejede at tage mit eget liv, siger Kevin og fjerner en tåre, der er på vej ned langs højre side ad næseryggen.

Det er, når jeg er alene, at tankerne rammer

Kunne jeg have gjort noget anderledes? Burde jeg have set det?

– Men det kan jeg jo ikke. Jeg har to små drenge ...

Længere når han ikke, før gråden kortvarigt sender ham på bænken i sin egen historiefo­rtælling.

– Men ja, jeg har haft tanker om at komme herfra for at beskytte dem. For at fjerne skyerne over mit hoved og følelsen af, at der står en stor, fed elefant på min brystkasse hele tiden.

 ??  ??
 ??  ?? Ekstra Bladet i går.
Ekstra Bladet i går.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark