Ekstra Bladet

Husker intet fra den periode

-

Efter et år med økonomisk usikkerhed, samt erkendelse­n af at være blevet holdt for nar af en af dem, han stolede allermest på, er Kevin Conboy slidt. Rigtig slidt.

– Den usikkerhed, der nu har varet et år, er fuldstændi­g uoverskuel­ig at bære rundt på. Det er et år, hvor jeg dag ud og dag ind har tænkt på det hele tiden. Og vi kan ikke træffe nogle beslutning­er for vores liv, fordi vi ikke ved, hvordan det her ender.

– I begyndelse­n kunne jeg ikke spise. Ikke sove. Helt basale ting, som er så vigtige, kunne jeg ikke finde ud af, siger Kevin Conboy, der af Randers FC fik tilknyttet en ekstern psykolog, fordi de i klubben godt kunne se, at den var helt gal med deres forsvarskl­ippe med nummer 17 på ryggen og 58 kampe og fire mål i bagagen.

– Selvom jeg godt ved, at jeg skal spise og sove, er det ikke nemt. Det er det stadig ikke. Omvendt er det jo en absolut nødvendigh­ed – ikke mindst, når man lever af at spille profession­el fodbold.

Sløret

– Jeg havde så meget tankemylde­r, og jeg kunne ikke lægge det fra mig, når jeg gik på banen. Selvom jeg løb rundt og trænede, var jeg der ikke.

– Det er sløret for mig. Jeg kan ikke huske nogle træninger eller kampe fra den periode.

Med Randers FC’s mellemkoms­t blev Conboy sendt til en psykolog, der har hjulpet ham til, at fodboldban­en nu er et ’ helle’, hvor bekymringe­rne og tankerne om fremtiden kan parkeres på sidelinjen.

– Det har været rigtig svært, og det er det stadig indimellem. Men mere og mere er det et frirum for mig. Nu har jeg nogle værktøjer og redskaber, der gør, at jeg igen kan spille fodbold og nyde det.

 ??  ??
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? – Nu har jeg nogle værktøjer og redskaber, der gør, at jeg igen kan spille fodbold og nyde det, siger Kevin Conboy, der her ses i aktion på banen.
FOTO: JENS DRESLING – Nu har jeg nogle værktøjer og redskaber, der gør, at jeg igen kan spille fodbold og nyde det, siger Kevin Conboy, der her ses i aktion på banen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark