Det kan blive grimt
Det er blandt verdens stærkeste, og ville let kunne knuse kurderne, hvis det kun gjaldt antallet af våben og mandskab. Men så enkelt er det ikke
Det hele startede med, at Donald Trump valgte at trække sine tropper ud af den nordlige del af Syrien, hvor kurderne holder til. Og så reagerede Erdogan hurtigt.
Onsdag rykkede tyrkiske tropper ind i det nordlige Syrien, og natten til torsdag eskalerede konflikten, da tyrkerne udførte 181 angreb mod, hvad de beskriver som ' terrororganisationer' i det nordøstlige Syrien.
Tyrkiet er som bekendt en del af NATO, men hvor stærkt er det tyrkiske militær egentlig?
Ifølge The International Institute for Strategic Studies årlige opgørelse over militær styrke blandt alle verdens lande, The Military Balance 2019, er Tyrkiet placeret som nummer ni. Lige foran Tyskland og lige efter Storbritannien.
Ifølge krigsforsker og lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er det derfor åbenlyst, at Tyrkiets militær ville kunne knuse kurderne, hvad angår rent militær magt. Men så enkelt er det bare ikke i krig.
Ulige kamp
– Hvis du vil begynde at måle på kampvogne, mandskab og andre ting, så er Tyrkiet en af NATO's største hære overhovedet. Hvis man sætter det op på den gammeldags og firkantede måde, så er de meget stærke.
– Også i regionen, og det er helt klart et match, som kurderne ville få svært ved at håndtere. Det skyldes, at kurderne slet ikke har de våben, der kan håndtere kampvogne og artilleri, ligesom de heller ikke har våben til at skyde fly ned. Derfor er det en meget ulige kamp på den måde, siger Peter Viggo Jakobsen til Ekstra Bladet.
– Så i denne konflikt, så ville tyrkerne kunne knuse kurderne meget effektivt og hurtigt?
– Njaaaa, lad os nu se, hvor hurtigt det går. Kurderne har jo haft mulighed for at planlægge positioner og alt muligt andet. Det kommer næppe som en overraskelse, at tyrkerne kunne finde på at gå ind, så hvis de har tænkt sig lidt om, så har de formentlig forberedt nogle muligheder for at kunne gøre gengæld.
– Tyrkerne står over for en udfordring, der minder om den, Israel står over for, når de kæmper mod Hamas. De står over for en modstander, som kæmper asymmetrisk. Det betyder, at de forsøger at ramme dig indirekte. De stiller sig ikke op og kæmper, som en konventionel hær ville gøre. Det kan de ikke, for så ville de tabe. De forsøger at ramme dig på en anden måde, siger Peter Viggo Jakobsen.
Nålestik
Militær- eksperten fortæller samtidig, at kurderne selvfølgelig vil forsvare sig af hensyn til deres selvforståelse, når tyrkerne kommer. Men ifølge Peter Viggo Jakobsen bør der være en helt anden strategi, og det kan blive grimt for tyrkerne.
– Den kloge militære strategi vil være at rykke ud af området, som tyrkerne vil tage. Herefter kan kurderne bruge de omkringliggende områder til at forberede deres angreb på tyrkerne inde i den besatte zone. Da det er et ret stort område, kan tyrkerne ikke kontrollere det hel, med de tropper de har, siger han.
– Derfor forestiller jeg mig, at det bliver en lang guerillakamp, hvor tyrkerne igen og igen bliver angrebet med kurdiske nålestiksangreb. Og jeg tænker ikke, at Syrien har tænk sig at gøre noget ved det, da de heller ikke synes, at tyrkerne skal være der. Jeg forventer egentlig, at kurderne kan få lov til at operere relativt uhindret, og måske endda med støtte fra den syriske hær, siger Peter Viggo Jakobsen.
Eksperten sammenligner også situationen med tidligere NATO- opgaver.
– Kurderne har præcis de samme muligheder, som Taleban havde mod NATO i Afghanistan, og som de irakiske oprørsstyrker havde mod amerikanerne. Jeg kunne også sagtens se iranerne begynde at støtte de kurdiske oprørere for at sikre sig, at det ikke bliver en permanent tyrkisk tilstedeværelse i regionen, siger Peter Viggo Jakobsen.
Tyrkerne står over for en udfordring, der minder om den, Israel står over for, når de kæmper mod Hamas
Kurderne har præcis de samme muligheder, som Taleban havde mod NATO i Afghanistan