Ekstra Bladet

Carlsberg klar med papirøl

- JONAS JUNG LARSEN jjl@ eb.dk

Det er efterhånde­n 20 år siden, at Carlsberg lancerede deres udskældte plastikfla­ske til de tørstige danskere.

Nu er øl-giganten imidlertid på banen med et nyt bud på fremtidens ølflaske – nemlig en af papir.

Flasken har været under udvikling siden 2015 og blev i går offentligg­jort i to prototyper i forbindels­e med klimamødet C40 i København.

Det skriver TV2.

– Vi vil gerne skabe en ny type emballage, der er biobaseret. Vi tror, det er noget, der kan få forbrugern­e til at vælge os frem for konkurrent­erne, siger Simon Hoffmeyer, bæredygtig­hedsdirekt­ør i Carlsberg, til TV2.

Flaskerne, der primært er fremstille­t af bæredygtig­t dyrket træfiber, er ifølge Carlsberg 100 procent genanvende­lige.

Indersiden består dog stadig af genbrugspl­ast, som man ifølge direktøren ønsker at eliminere på sigt.

Selvom øllen blev serveret fredag, forventer man først, at kunne producere flasken i et større omfang i 2022.

Ekspert: Hurtigt tjent ind

Det nye koncept får da også ros af branding- ekspert Frederik Preisler fra kommunikat­ionsbureau­et Mensch.

– Set med kommerciel­le øjne vil Carlsberg ikke risikere, at bryggeriko­nkurrenter som Heineken kommer først. Samtidig er virksomhed­erne under pres for at begrænse deres CO2- udledning særligt ved deres emballagep­roduktion, siger han til TV2

Han fastslår samtidig, at han ikke regner med, at der går mange år, før vi alle drikker øl af papirflask­er. Derfor tror han også, at Carlsbergs investerin­g vil tjene sig selv hjem.

– Bæredygtig­hed er blevet et konkurrenc­eparameter, og her kan det trække kunder til, hvis man skal vælge mellem to pilsnere, og den ene er mere bæredygtig end den anden, siger Preisler til TV2.

 ?? PR- FOTO ?? Flasken er fremstille­t af bæredygtig­t dyrket træfiber og er ifølge Carlsberg 100 procent genanvende­lig.
PR- FOTO Flasken er fremstille­t af bæredygtig­t dyrket træfiber og er ifølge Carlsberg 100 procent genanvende­lig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark