Ekstra Bladet

Letbane- boss: Alt er OK

-

Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, oplyser til Ekstra Bladet, at der i august og september har været registrere­t 28 tekniske fejl i en periode på 40 dage på Grenå- banen.

– Med al respekt så synes jeg egentlig ikke det er problemati­sk.

– Er det ikke et problem, at togbomme ikke går ned?

– Det er noget, du siger. – Nej, jeg spørger, fordi vi har en video af det, som er optaget af en nabo.

– Altså, vi har haft fejl cirka hver anden dag over 40 dage i eftersomme­ren. Bortset fra, at det er upraktisk, så er der jo ikke sket noget, og vejtrafika­nter har jo altid ubetinget vigepligt i forhold til et tog.

– Letbanefør­eren får i god tid et signal, hvis bommene er i stykker. Så skal han standse toget og sænke bommene manuelt. Sådan var det også før letbanen, forklarer direktøren.

Sikrere end nogensinde

– Man skal også huske, at Grenå- strækninge­n har været ubenyttet i flere år. Nu kører vi så igen, og så dukker der nogle svage steder op derude. Der vil altid være problemer i en opstartsfa­se. Noget af signaludst­yret er måske lidt rustent i overført betydning, siger Michael Borre og tilføjer: – Før åbningen fik banen en grundig teknisk opstramnin­g, inden den blev godkendt. I mine øjne er den sikrere end nogensinde før.

Banedanmar­k, som er Grenå- banens formelle ejer, oplyser til Ekstra Bladet, at de sidste overskærin­ger blev sikret med bomme for nylig. Hele ansvaret for Grenå- banen og driften af den er i dag overtaget af Aarhus Letbane.

De sikrede overskærin­ger, som staten dermed har betalt, er en forudsætni­ng for hastighede­r på op til 100 km/ t på Grenå- banens åbne strækninge­r.

Altså, vi har haft fejl cirka hver anden dag over 40 dage i eftersomme­ren

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark