Ekstra Bladet

Drabssigte­t er nu i Danmark

- JAN SØGAARD

En 63-årig mand, der var efterlyst for drabet på en jævnaldren­de kvinde i hendes lejlighed på Møllebakke­n i Hillerød, er nu i Danmark.

Han bliver fremstille­t i grundlovsf­orhør i løbet af i dag, som sigtet for drabet på den 63-årige LR.

Hun blev dræbt med knivstik og stump vold, fremgik det af et retsmøde, hvor den sigtede 2. oktober blev fængslet ’ in absentia’ med henblik på en internatio­nal efterlysni­ng.

Manden blev dagen efter – to dage efter drabet – anholdt af tysk politi. Anholdelse­n skete syd for grænsen ved Kruså, hvor han kom kørende i retning mod Danmark.

– Vi har, siden den mistænkte blev anholdt, løbende været i kontakt med tysk politi, og har haft et godt samarbejde, siger Matias Arvidsen, politikomm­issær i Nordsjælla­nds Politi.

Den 63-åriges holdning til drabssigte­lsen kendes endnu ikke. Retsmødet 2. oktober, hvor den sigtede ikke var til stede, blev holdt for lukkede døre, og der blev udstedt navneforbu­d.

Politiet fandt den dræbte

Det var politiet, der fandt kvinden dræbt i lejlighede­n på Møllebakke­n om morgenen 1. oktober. Det skete, da bekymrede pårørende, der var mødt op på stedet. Da de ikke kunne få kontakt med hende, ringede de til politiet.

Ifølge sigtelsen mod den 63- årige, der angiveligt havde et forhold til kvinden, blev drabet begået mellem søndag 30. september klokken 23 og tirsdag morgen 1. oktober.

Den drabssigte­de mand blev udleveret fra Tyskland fredag formiddag og blev formelt erklæret for anholdt, da han kom over grænsen. Nordsjælla­nds Politi får også mandens bil til Danmark, da den skal undersøges i forbindels­e med drabssagen.

Den 63- årige har fået beskikket advokat Betina Hald Engmark som forsvarer. Hun er især kendt som forsvarer for den livstidsdø­mte Peter Madsen.

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? Den 63- årige kvinde blev dræbt med knivstik og stump vold i sin lejlighed på Møllebakke­n i Hillerød.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN Den 63- årige kvinde blev dræbt med knivstik og stump vold i sin lejlighed på Møllebakke­n i Hillerød.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark