Ekstra Bladet

INTET KAN SLÅ PARKEN

SVÆRE AT SLÅ: Åge Hareide har skabt en speciel vinderkult­ur. Han har en stor andel i, at vi ikke har tabt i tre år, mener anfører Simon Kjær, der ikke kan forestille sig en bedre hjemmebane end Parken

- MADS GLENN WEHLAST Atmosfæren, stemningen og kulissen i et fyldt Parken er noget ganske enestående for en spiller at opleve mgw@ eb.dk

Her er han så, landsholde­ts kaptajn – Simon Kjær – foran Den Røde Mur i Parken.

Med landsholds­kammerater­ne ved sin side og den nye fantribune – Den Røde Mur – i baggrunden. Den blev navngivet i går, hvor landsholds­spillerne før træningen hilste på fans, der fik lov at overvære den indledende del af den sidste træning forud for lørdagens vigtige EM- kvalifikat­ionskamp.

Simon Kjær har spillet store klubkampe i både Spanien, Tyrkiet, Italien, Frankrig og Tyskland. Men intet kan slå en landskamp i Parken med fyldte tribuner og massiv opbakning.

Og det bliver der i aften mod Schweiz. Det er den slags kampe, der betyder noget særligt for spillerne. Og specielt for Simon Kjær, der i aften går ind til sin landskamp nummer 35 som anfører.

Det er en af den slags kampe, hvor motivation­en automatisk er i top, og spændingsn­iveauet er noget ganske særligt.

Det er en landskamp i Parken. Og for anfører Simon Kjær bliver det simpelthen ikke større.

– Det handler om at prøve at holde roen i løbet af ugen og ikke glæde sig for meget. For de her store kampe – som den mod Schweiz – er jo årsagen til, at vi spiller fodbold på det her niveau. For mig er det svært at beskrive, hvor fantastisk­e den slags kampe er, siger Simon Kjær.

Kun ét sted vi kan spille Han er landsholde­ts mest rutinerede og har været en del af truppen i mere end ti år. For ham har Parken en speciel betydning, når Danmark spiller store, afgørende landskampe.

– Jeg ser kun ét sted, hvor vi kan spille vores betydnings­fulde landskampe. Og det er i Parken. Det står slet ikke til diskussion, siger landsholde­ts anfører, Simon Kjær.

DBU er i øjeblikket i færd med at undersøge, hvor landsholde­t skal spille sine kval- kampe fra efteråret

Åge Hareide fortjener stor ros, ære og anerkendel­se for det, han har skabt med Danmark

2020 og frem til udgangen af 2022. Altså kvalifikat­ionen til VM i Qatar samt kampene i Nations League, hvor Danmark er rykket op i det fornemmest­e selskab – A- gruppen.

Både Parken og Brøndby Stadion er i spil. Aarhus Stadion har også lagt billet ind på kampene, men det ligner en kamp mellem de to københavns­ke rivaler om at huse landsholde­t.

– Parken er noget helt unikt for os spillere. Det vil alle de mennesker forstå, der er i Parken lørdag aften. Atmosfæren, stemningen og kulissen i et fyldt Parken er noget ganske enestående for en spiller at opleve.

– Når du spiller for dit land, er der helt andre følelser på spil. For du har et tilhørsfor­hold til dit land, og vi har et til Parken. Det er også her, vi skal spille i fremtiden, mener Simon Kjær.

Tre år uden nederlag

I går var det tre år, siden Danmark senest tabte en landskamp. Fra 0- 1 mod Montenegro i Parken til nu 30 kampe uden et nederlag i ordinær spilletid. Det er ganske unikt i landsholds­regi.

– Det er voldsomt. Den slags styrker selvtillid­en og troen på holdets evner. Kampen mod Schweiz i marts illustrere­r meget godt, hvordan vi ser på det med at tabe fodboldkam­pe. Jeg ved godt, at der er mange tilfældigh­eder, men jeg vil vove den påstand, at vi er meget svære at slå. For vi bliver ved, siger Simon Kjær og uddyber:

– Når jeg ser tilbage på kampene de seneste tre år,

Det er vel kun 20 gange i din karriere, du spiller i et fyldt Parken. Derfor handler det om at nyde det

er det ganske få kampe, vi er gået på banen for at spille uafgjort. Der er dage, som den i Georgien, hvor det ikke kører. Så handler det udelukkend­e om ikke at tabe.

Skaber resultater

– Kunne spillet være bedre? Ja, det kunne det godt i perioder. Kunne spillet have været dårligere? Ja, det kunne det helt sikkert, siger Simon Kjær og fremhæver landstræne­r Åge Hareides vinderment­alitet som noget ganske unikt.

– På et landshold vil det altid handle om at skabe resultater. Åge Hareide fortjener stor ros, ære og anerkendel­se for det, han har skabt med Danmark. Han førte os til VM i Rusland, og nu er vi godt på vej mod EM, siger Simon Kjær.

 ??  ??
 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? 12. manden
Den nye fantribune – Den Røde Mur – skal hjælpe Danmark frem til sejr over Schweiz i Parken.
FOTO: LARS POULSEN 12. manden Den nye fantribune – Den Røde Mur – skal hjælpe Danmark frem til sejr over Schweiz i Parken.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark