Kronisk er ikke altid kronisk

I sommer vakte et nyt studie fra Aalborg Universitet opsigt. Studiet konkluderede, at antallet af danskere med kroniske sygdomme er langt højere, end hidtidig vurderet af Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.

Hvor man før har regnet med, at mellem 20 og 30 procent kunne kaldes borgere med kronisk sygdom, konkluderede det nye studie, at to ud af tre danskere over 16 år lider af en kronisk lidelse.

Uenigheden om udbredelsen skyldtes definitionen af kronisk sygdom. Forskerne fra Aalborg definerede kronisk sygdom som en lidelse, der er tilbagevendende, som varer i mere end 12 måneder, er skyld i en funktionel begrænsning eller kræver medicinsk behandling. Den definition medførte kritik fra flere sider.

– Det er jo eksempelvis værd at diskutere, om forhøjet blodtryk, luftvejsallergi eller forhøjet kolesterol er kroniske sygdomme eller blot risikofaktorer, som livsstilsændringer eller medicin kan kurere eller dæmpe følgerne af, siger klinisk professor Allan Flyvbjerg, der er centerdirektør for Steno Diabetes Center Copenhagen.

HAN MEDGIVER, at antallet af folk med en eller flere kroniske sygdomme er i stigning, men han synes, at studiets konklusion rummer en risiko for massehysteri:

– Hvis man læser, at to ud af tre danskere har mindst én kronisk lidelse, kan man godt frygte, at raske borgere belaster systemet for at få en diagnose. Naturligvis er det en god idé at opsøge egen læge, hvis man nærmer sig en alder, hvor eksempelvis forhøjet kolesterol eller for højt blodtryk udgør en risiko, især hvis man er arveligt disponeret for det. Men man bør opfatte sig selv som rask, til det modsatte er bevist.