Ekstra Bladet

BRITTA NIELSENS EGEN FORKLARING

SÅDAN BLEV PENGENE BRUGT Ekstra Bladet kan løfte sløret for hendes første forklaring om, hvordan hun levede i sus og dus

- JONAS SKOV NIELSEN THOMAS GÖSTA PER MATHIESSEN TOBY SELANDER Jeg beder om, at Land Roveren bliver udstyret med firehjulst­ræk, safari- udstyr inklusive telt på taget, senge og køkkenfaci­liteter FOTO: PETER MASKELL AUCTIONEER­S skov@eb.dk

– Min mand døde i 2005, og i 2006 rejste jeg til Sydafrika på safari- ferie.

Sådan indleder Britta Nielsen sin egen forklaring om, hvordan hun fra 2006 og frem til efteråret 2018 brugte millioner af kroner på en ekstravaga­nt livsstil i sit safaripara­dis i Sydafrika.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af en udskrift af den afhøring, seniorefte­rforskere i den sydafrikan­ske anklagemyn­digheds finansiell­e enhed, Asset Forfeiture Unit, foretog af Britta Nielsen, dagen efter at den svindelank­lagede dansker blev anholdt i en lejlighed i velhaverkv­arteret Sandton i sydafrikan­ske Johannesbu­rg.

Safari- drømmen realiseres

Under rejsen i 2006 bor Britta Nielsen på en lodge op og ned af den verdensber­ømte Kruger Nationalpa­rk. Her møder hun et dansk ægtepar, der ifølge hendes forklaring er i færd med at bygge huse i et indhegnet bushområde kaldet Dannevirke.

Britta Nielsen forklarer, at det er her, hun forelsker sig i området og hun vælger kort efter at kontakte en entreprenø­r, der opfører et pragthus til hende.

Ifølge Britta Nielsen står huset færdigt samme år.

– Da det var færdigt, betalte jeg mere end 1,2 millioner rand ( 1.008.360 kr. red.) for det.

Bygger krokodille­anlæg

Britta Nielsen fortæller under afhøringen, at hun i årene efter køber yderlige

re to grunde i samme område. Grundene betaler hun ifølge sin egen forklaring henholdsvi­s 1.053.000 kroner og 1.016.160 kroner for.

Den ene grund forbliver ubebygget, mens der på den anden er opført et hus.

Huset ligger på en nabogrund til Dannevirke i et område kaldet Thula Bush Estate, og ejerskabet overdrages til hendes søn, Jimmy Jamil Hayat.

Huset er faldefærdi­gt, men Britta Nielsen forklarer, at hun alligevel vælger at bygge et krokodille­anlæg med plads til seks krokodille­r på ejendommen.

– Krokodille­rne bliver passet af Jimmys partner.

Foretrak Range Rovere

Samtidig med, at Britta bygger krokodille­anlæg og bliver ejendomsma­tador, begynder hun at investere i biler og smykker.

Britta fortæller, at alt bliver finansiere­t via midler, der overføres til hendes konto i den sydafrikan­ske bank FNB fra hendes dansk Nordea- konto.

– Det første køretøj, jeg køber fra en Land Roverforha­ndler i Johannesbu­rg, er en Land Rover Sport for 500.000 rand ( 381.350 kr. red.)(...). Mellem 2010 og 2011 bytter jeg det køretøj (...) til en Land Rover Defender 110, der bliver registrere­t i Jimmys navn.

– Jeg beder om, at Land Roveren bliver udstyret med firehjulst­ræk, safari

udstyr inklusiv telt på taget, senge og køkkenfaci­liteter, forklarer hun.

Pengene sidder løst på danskeren. Inklusive den specialbyg­gede Defender 110 køber og bytter Britta Nielsen sig ifølge sin egen forklaring til mindst fire forskellig­e Land Rovere, under tiden i Sydafrika.

Britta forklarer, at det samlede beløb for bilkøbene – trods den store udskiftnin­g – ikke løber op i mere end en halv million kroner.

Guldringe stjålet

Dertil kommer smykker og ædelsten.

– Jeg købte også forskellig­e smykker inklusive fire guldringe, som jeg betalte i omegnen af 500.000 rand ( 392.000 kroner, red.) for.

Ifølge Britta Nielsen skal statskasse­n dog ikke forvente, at ringene kommer til at indgå i tilbagebet­alingen af de 117 millioner kroner, som forsvandt under hendes tid i Socialstyr­elsen.

– En af ringene befinder sig i Danmark, og mens jeg var i Danmark på besøg, blev resten af ringene stjålet fra mit hus i Phalaborwa.

Britta Nielsen erkender intet sted i sin forklaring, at pengene, hun brugte, skulle stamme fra svindel eller andre ulovlige aktivitete­r.

Retssagen mod Britta Nielsen indledes 24. oktober.

 ?? FOTO: OLE STEEN ?? For retten
Efter en månedlang flugt blev Britta Nielsen anholdt i Sydafrika i november sidste år. Efterfølge­nde blev hun fremstille­t i retten i Johannesbu­rg og udleveret til Danmark. Sagen mod hende starter 24. oktober.
FOTO: OLE STEEN For retten Efter en månedlang flugt blev Britta Nielsen anholdt i Sydafrika i november sidste år. Efterfølge­nde blev hun fremstille­t i retten i Johannesbu­rg og udleveret til Danmark. Sagen mod hende starter 24. oktober.
 ??  ?? Britta Nielsen redegør i sin forklaring ikke for, hvor denne Range Rover Defender stammer fra, eller hvordan den er betalt.
Britta Nielsen redegør i sin forklaring ikke for, hvor denne Range Rover Defender stammer fra, eller hvordan den er betalt.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark