IKKE FLERE BANANER TIL ALFAHAN
Et team vil altid levere højere kvalitet end individualisterne
Tidligere jægersoldat Thomas Rathsack har holdt et foredrag for virksomhedsledere. Salen emmede af testosteron og kompetitiv alfahan- attitude – ingen tvivl om, at de fremmødte chefer gik forrest og var committede. Men sikrer det de bedste resultater for firmaet? Rathsack siger nej! En macho- chef bliver en klods om virksomhedens ben
Aldrig har jeg set så mange mørke jakkesæt samlet under ét tag, som da jeg forleden holdt foredrag for et par hundrede direktører fra det danske erhvervsliv.
Før jeg gik på scenen, fik jeg muligheden for at hilse på nogle af virksomhedsbosserne. Det skortede ikke på faste håndtryk, testosteron (hvor var østrogenen i øvrigt?) og kompetitive attituder. Der var ’ high performance’ for alle pengene. Ingen skulle være i tvivl om, at de gik forrest og var committede.
Og selvfølgelig skal man være comitted og gå forrest som chef og leder. Problemet opstår efter min mening, når chefen udvikler sig til en alfahan, for hvem egen smertetærskel, personlig ydeevne og sniksnak om løsrivelse fra komfortzoner danner grundlaget for ledelses- og virksomhedskulturen. Den hårdkogte macho-chef er en klods om benet på den moderne ’high performance’- organisation.
I STEDET BØR den effektive leders fornemmeste opgave være at sammensætte de rigtige teams i organisationen. Herved opnås der en ’ high performance’- kultur, hvor det enkelte team leverer varen, gør det kontinuerligt og begår færre og færre fejl, hvilket er den kondenserede definition på ’ high performance’. Pointen er grundlæggende, at et team altid vil levere højere kvalitet end individualisterne.
Grunden hertil er fænomenet kollektiv intelligens. Studier viser, at teammedlemmer med meget høj eller meget lav personlig intelligens ikke har ret stor påvirkning på et teams kollektive intelligens eller dets evne til at løse opgaver. Synergien i teams vil altid overtrumfe individet.
Og personlige egenskaber som attitude, vilje, kompetencer og motivation er i højeste kurs, når et team skal sammensættes. En noget overset egenskab er efter min mening empati. Har du ikke empati, og er du ikke i stand til at indgå som en smidig og naturlig del af et team, når du aldrig ’ high performance’. Med andre ord: Ingen samarbejdsevne og empati – ingen ’ high performance’.
OG SÅ ER VI tilbage ved virksomhedsbosserne. Nogle af dem struttede af alfahan-attituden og ikke ligefrem af empati.
Måske bør machostilen genovervejes. For moderne virksomheder, der forstår vigtigheden af ’high performance’teams, vil altid komme først til markedet og levere bedre kvalitet.