Ekstra Bladet

Sådan blev jeg ven med kongehuset

Jørgen Mads Clausen mener, at Danfoss’ gode ry fik ham ind i varmen

- NICK STURM sturm@ eb.dk

Danfoss’ 71- årige bestyrelse­sformand, Jørgen Mads Clausen, har sat ord på sin adgang til landets fineste familie. Det skete, da han for nylig medvirkede i radioprogr­ammet ’ Magtens Stemmer’ på Radio24syv. Her fortalte han, at familievir­ksomheden i de kongeliges optik blåstemple­r hans person.

– Hvis en person kommer fra et stort firma, man bør kende eller har respekt for, bliver man meget hurtigere respektere­t i det netværk, han eller hun har. Det gælder for eksempel, hvis det var kongehuset.

– Kom jeg eksempelvi­s fra Lillefoss (opdigtet firma, red) i stedet for Danfoss, ville jeg nok ikke blive accepteret uden videre, fortæller han.

Jørgen Mads Clausen har været kammerherr­e siden 2010 og er dermed en del af det, programmet­s værter, forskerne Christoph Ellersgaar­d og Anton Larsen, kalder for den nye adel. Et kig på gæsteliste­rne til en række af kongehuset fester, heriblandt et bryllup, en barnedåb og et gallataffe­l afslører ligeledes, at Jørgen Mads Clausen er mangeårig deltager i de royale arrangemen­ter. Industribo­ssen har også i årevis plejet forholdet til kongehuset ved at låne sit privatfly ud til prins Henrik, købe prins Joachim ud af Schackenbo­rg Slot og ikke mindst ved for nylig at donere et millionbel­øb til dronningen­s køkkenhave på Fredensbor­g Slot.

’ Nationalba­nken’

Ifølge Anton Larsen har personer som Jørgen Mads Clausen åbenlyse interesser i at være på god fod med kongehuset. Han kalder kongehuset for’Nationalba­nken for den symbolske kapital’.

– Det er der, hvor den bedste symbolske anerkendel­se, man kan kaste på nogen, kommer fra. Når de kongelige inviterer, viser de med deres invitation, hvem inderkreds­en består af. Når man ser på gæsteliste­n, kan man se: ’Her er jeg, og dem er jeg på niveau med’.

Jørgen Mads Clausen er mangeårig deltager i de royale arrangemen­ter

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Jørgen Mads Clausen er en af landets rigeste. Han har som Danfoss- arving været direktør i termostat- giganten i årtier, og har siden 2010 kunnet kalde sig kammerherr­e.
FOTO: ANTHON UNGER Jørgen Mads Clausen er en af landets rigeste. Han har som Danfoss- arving været direktør i termostat- giganten i årtier, og har siden 2010 kunnet kalde sig kammerherr­e.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark