Fra utæmmet vildbasse til Michelin- kok

Det stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne, at den ustyrlige Eric Vildgaard fra Tingbjerg en dag skulle blive Michelin- kok. To mennesker fik ham dog væk fra kriminalitet og stoffer og ind på sporet af den storslåede kogekunst

’ Hate’ står der tatoveret hen over knoerne på Eric Vildgaards venstre hånd, og det er ikke den eneste tatovering, der kunne få dig til at skifte fortov en mørk aften, hvis du ikke lige kendte den korporlige kok i forvejen.

Han er prydet med blæk fra så godt som top til tå, og er man den gammeldags type, kunne man foranlediges til at tænke, at han måske ikke er et af Guds bedste børn.

Sådan har det i hvert fald været for Eric Vildgaard, som har været lidt af hvert igennem, inden han i februar 2018 nåede sit hidtidige højdepunkt rent karrieremæssigt i form af en stjerne i Michelinguiden.

Den tilfaldt hans Restaurant Jordnær, som ligger på Gentofte Hotel, blot et år efter åbningen. Han driver den sammen med sin hustru, Tina Kragh Vildgaard, en hjørnesten i hans liv, som vi vender tilbage til.

Barn af Tingbjerg

Den 36- årige kok blev født i Tingbjerg i 1983. I dag kalder han stedet for ’ en social skraldespand’, og selv om der allerede under hans opvækst var hårde typer i området, tænker han tilbage på det med en vis positivitet.

– Tingbjerg er jo egentlig en form for landsby.

Mine første minder derfra er gyldne. Det var nogle dejlige rammer med grønne områder, og folk i Tingbjerg hjalp hinanden.

– Dengang var der bestemt også typer, man ikke skulle komme på kant med. Jeg kan da huske en mand, der gik rundt med jagtgevær nede på den store plads, fordi hans gruppering var oppe at toppes med dem fra Gladsaxe, siger Eric Vildgaard.

Han voksede op i en lejlighed på 80 kvadratmeter sammen med sine tre søskende, moderen, som var på kontanthjælp, og faderen, som var arbejder. Det var ikke i sig selv problemet, for tingene gik trods alt, men han besad en utæmmet vildskab og kunne ikke holde sig i ro.

– Det begyndte som unoder, der eskalerede. Først lavede vi telefonfis ved dørtelefonerne og kastede hyben ind gennem vinduerne. Det udviklede sig til cykeltyveri, biltyveri og en masse slåskampe.

– Stenene var lige faldet ned, jeg var ustyrlig og ville udfordre mig selv. Jeg var en meget vred ung mand, jeg røg meget hash, og jeg kunne ikke styres, siger Eric, der røg ind og ud af alskens sociale ordninger, hvor de ikke kunne håndtere ham.

Smidt på porten

Hans forældre måtte ligeledes sande, at de ikke kunne styre ham, og i en alder af blot 13 år smed de ham ganske enkelt på porten, og det blev kommunens opgave at få ham anbragt.

Han var forbi institutionen Sønderbro, et ungdomsfængsel, om man vil, hvor han blev anbragt efter flere domme, men heller ikke her kunne man tøjle ham.

– Myndighederne drøftede, om jeg skulle anbringes i Vestre Fængsel eller spærres inde på en psykiatrisk afdeling. Jeg var mandsopdækket 24 timer i døgnet, fortæller han.

Jeg var en meget vred ung mand, jeg røg meget hash, og jeg kunne ikke styres