Ekstra Bladet

Komiske danskere

- troels

Der har gennem årene været sendt byger af hån mod U- landet Norge fra et Fodbold- Danmark, der i sammenlign­ing betragter sig som Nordens brasiliane­re.

Og det er ikke gået ubemærket hen i en nation, der siden har leveret Ståle Solbakken som den mest vindende klubtræner og en ubesejret landstræne­r den anden vej.

– Fodbold- Danmark er og bliver en mærkelig størrelse. Danskerne har et selvbilled­e som både er komisk og charmerend­e, mener Trond Johannesen.

– I er et mere legesygt og løssluppen­t folkefærd end det norske, og det kommer også til udtryk på fodboldban­en, hvor I tror, I kan spille smukkere fodbold end alle andre. Men de sidste år under Morten Olsen viste jo, at sådan er det ikke. Det var bare pasninger til siden hele tiden, husker fodboldeks­perten.

– Så skulle I have en mere pragmatisk træner. Hareide blev hentet for at få resultater igen, og det har han skaffet. Danmark kvalificer­ede sig til en slutrunde igen, spillede uafgjort med den tabende VM- finalist og har ikke tabt i tre år.

– Det er så heller ikke godt nok, og sådan vil det sikkert blive ved, indtil I bliver verdensmes­tre med festfodbol­d. Det sker jo aldrig, men det er alligevel lidt morsomt, at I tror, det er muligt, morer Trond Johannesen sig.

Hareide undervurde­ret

Målmandsle­genden Erik Thorstvedt udtrykker kulturfors­kellen på denne måde:

– I Norge har vi ikke haft råd til den luksus at vinde og spille smukt på samme tid.

Også fodboldred­aktør Knut Espen Svegaarden har gennem et langt liv i fodbold undret sig.

– Det er ingen myte, at mange danskere mener, at fodbold skal spilles på en bestemt måde. I Norge er sejren vigtigere end måden, der spilles på. I Danmark er spillemåde­n næsten lige så vigtig som resultater­ne. – Jeg synes, Hareides serie uden nederlag er undervurde­ret. Der er jo knap en nation i verden, der kan fremvise noget tilsvarend­e, siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark