Ekstra Bladet

Et af de største nye fund

-

En række arkæologer må have svært ved at få armene ned i øjeblikket.

I nærheden af byen Luxor på den vestlige bred af Nilen i Egypten har de nemlig gjort et fund, der allerede er blevet kaldt et af de ’største og vigtigste i nyere tid’ af den øverste i ministerie­t for egyptiske antikvitet­er, Dr. Mostafa Waziri.

Fundet består af mere end 20 smukt dekorerede trækister, de fleste af dem fra ’ Den sene periode’, når man taler om det gamle Egypten ( 664 til 332 år f. Kr.)

Nogle af kisterne er dog fra det tidligere 18. Dynasti, hvilket betyder, at de kan være mere end 3500 år gamle.

Det skriver BBC.

Til MailOnline siger lektor i Egyptologi ved Liverpool Universite­t, Roland Enmarch:

Styret af præster

– På det tidspunkt var der stadig en farao i nord, men dette område ville have været styret af præster.

– Folk i gravene ville sandsynlig­vis have været præster, juniorpræs­ter og deres hustruer.

Billeder viser, at kisterne var støvede, men godt bevaret, og ifølge Dr. Enmarch skyldes det et gunstigt klima i Egypten.

– Det forbliver tørt, så længe kemikalier­ne er stabile – det kan forblive sådan i tusinder af år.

– De bruger undertiden voks som lak eller træharpiks, og derfor vil nogle kister fremstå skinnende.

Oplysninge­r omkring det ekstraordi­nære fund er i øvrigt stadig sparsomme, men det forlyder, at man vil fortælle mere på en pressekonf­erence lørdag.

Allerede i sidste uge offentligg­jorde det egyptiske ministeriu­m, at man havde gjort et fund i Luxors vestlige dale.

jjl+ ann

 ?? FOTO: EGYPT ANTIQUITIE­S MINISTRY ?? Her ses et par af de rigt dekorerede mumiekiste­r.
FOTO: EGYPT ANTIQUITIE­S MINISTRY Her ses et par af de rigt dekorerede mumiekiste­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark