GIFTANGREBET DER IKKE MÅ SKE
RISIKOEN ER LAV, MEN FINDES: Islamisk Stat brugte kemiske våben i Syrien, men denne form for terror har indtil nu været ukendt i Vesten
Panikken er fuldkommen på metroperronen på Nørreport i København.
Myldretidspassagerne hoster, brækker sig, famler sig frem.
De overfyldte og førerløse tog lukker endnu flere ud i kaos, inden et opkald til 112 får sikret den første hjælp.
For nogle er det for sent. De ligger døde eller døende på perronen, kvalt af et ukendt giftstof eller trampet ned af deres rædselsslagne medpassagerer.
København er blevet ramt af det første terrorangreb med kemiske våben i Europa.
Ikke utænkeligt
Et kemisk terrorangreb af den kaliber er usandsynligt i Vesten – men ikke utænkeligt.
I 2019 blev en 51- årig mand dømt for forsøg på terror i Sydney i Australien. Han havde dels forsøgt at smugle en bombe ombord på et fly, og dels havde han planlagt at fremstille det giftige stof svovldioxid, som han ville sprede på et offentlig sted.
Samtidig har Islamisk Stat anvendt kemiske våben med vekslende succes i Syrien, og hjemvendte ISkrigere kan teoretisk bringe både viden og intentioner med sig retur til Vesten og Danmark.
Begrænset kapacitet
Hos Center for Terroranalyse under Politiets Efterretningstjeneste anser man risikoen for et kemisk terrorangreb for relativt lille.
’ Militante grupper kan islamistiske gennem vidensdeling og instruktion øge kapaciteten hos personer i Vesten til at begå terrorangreb med kemiske stoffer, som fremstilles af tilgængelige kemiske materialer,’ hedder det i den seneste trusselsvurdering, der fortsætter:
’ CTA vurderer, at der i Danmark fortsat er begrænset kapacitet til at udføre terrorangreb med egentlige kemiske kampstoffer, som sennepsgas eller sarin,’ hedder det i rapporten, hvor det fastslås, at den største terror- risiko ligger ved simple angreb med kort planlægningstid og brug af konventionelle terrorredskaber.
Højere tærskel
Denne holdning deler Anja Dalgaard Nielsen. Hun er chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, hvor hun blandt andet forsker i terrorbekæmpelse.
’ Tærsklen for at begå et velkoordineret terrorangreb eller et angreb med for eksempel kemiske våben er betydeligt højere end ved mere simple angreb, hvor terroristen blot tager en kniv i hånden eller kaprer en lastbil og kører ind i en folkemængde,’ siger hun.
’ Der er uden tvivl nogen, der har intentionen om den slags angreb. Men det betyder ikke, at de har kapaciteten. Så sandsynligheden for et kemisk angreb er betydeligt mindre end risikoen for et mere konventionelt angreb.’
Det betyder dog ikke, at myndighederne ikke skal tage truslen alvorligt.
’ Det er myndighedernes opgave at overveje alle risici. Selv om et kemisk terrorangreb kræver større organisatorisk kapacitet, vil det også være spektakulært og få større opmærksomhed, hvis det lykkes,’ siger hun og understreger, at hun ikke er ekspert i kemiske terrorangreb.
Der er uden tvivl nogen, der har intentionen om den slags angreb
Det er myndighedernes opgave at overveje alle risici