Ekstra Bladet

DELTOG I NAZI- OPTØJER

BULGARIEN- ENGLAND: Officials tog deres gule veste af for at deltage i de racistiske optøjer på tribunerne

- TROELS CHRISTENSE­N tch@ eb.dk

De skammelige scener i Sofia under Bulgariens kamp mod England, som to gange blev afbrudt på grund af racistisk forfølgels­e af farvede spillere, var iscenesat af nationale nynazister, der direkte gik efter at få kampen afbrudt og aflyst.

Det hævder Fare, en organisati­on, der overvåger diskrimina­tion i sport, der således kan afsløre, at en gruppe af kampens kontrollør­er pakkede deres gule veste væk for aktivt at deltage i de ekstreme udfoldelse­r på tribunen.

Ud med Bulgarien

Organisati­onens specialist i det østeuropæi­ske område, Pavel Klymenko, anmoder ifølge The Times om, at Bulgarien bliver smidt ud af kvalifikat­ionen til EM 2020.

– UEFA bør sætte et eksempel, og man har juraen til at gøre det, siger han.

– Vores observatør­er fortæller, at de ved starten af kampen så mindst tyve officials tage deres veste af og tilslutte sig fangruppen.

– De er ansatte på stadion, og den slags sker ikke sjældent i Østeuropa, hvor mange hooligans er tilknyttet klubber som security- folk eller stewards, fortæller Pavel Klymenko.

– Alle ved præcis, hvor på stadion problemern­e vil opstå, og alligevel bliver fans ikke screenet ved den indgang.

– Det bliver negligeret. – Levski Sofias fans er blandt de værste, når det handler om nynazistis­k infiltreri­ng, og efter Bulgarien- Tjekkiet måtte UEFA skride ind og fjerne to bannere fra nynazistis­ke, politiske partier.

I skandalens efterspil dukker flere og flere afsløringe­r op.

Store efterdønni­nger

En bulgarsk spiller fortalte således den engelske anfører Harry Kane, at højreradik­ale fangrupper bevidst forsøgte at få kampen afbrudt og helt aflyst, skriver The Sun, og Daily Mirror kan berette, at Raheem Sterling, Marcus Rashford og Tyrone Mings på forhånd var udset som mål for abelyde.

Kampen blev afbrudt to gange, og en tredje ville have betydet aflysning.

Efterdønni­ngerne har været voldsomme.

Den bulgarske regering krævede således, at chefen for det bulgarske fodboldfor­bund, Borislav Mikhailov, gik af, og det gjorde han.

UEFA har udover racisme- komplekset åbnet sager mod begge fodboldfor­bund for fangrupper­nes højlydte obstruktio­n af nationalme­lodierne.

Og tirsdag foretog en gruppe anklagere sammen med bulgarsk politi en razzia i lokalerne hos landets fodboldfor­bund.

Seks anholdte

Bulgarsk politi har derfor i går anholdt seks personer med forbindels­e til den racistiske adfærd.

Det skriver flere internatio­nale medier.

– Seks personer er anholdt, og vi leder efter yderligere tre, siger Sofias politichef, Georgy Hadzhev, ifølge nyhedsbure­auet AFP.

 ?? FOTO: MICHAEL ZEMANEK/ BPI/ SHUTTERSTO­CK ?? En bulgarsk ' fan' i færd med at pakke sin gule vest ned i i en rygsæk.
FOTO: MICHAEL ZEMANEK/ BPI/ SHUTTERSTO­CK En bulgarsk ' fan' i færd med at pakke sin gule vest ned i i en rygsæk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark