Ekstra Bladet

DØD EFTER KNOCKOUT

-

Lørdagens kamp mod Charles Conwell blev skæbnesvan­ger for den amerikansk­e letmellemv­ægter Patrick Day.

Efter akut hjernekiru­rgi og fire dage i koma var lægerne ikke i stand til at redde bokserens liv.

Han blev 27 år gammel. – Patrick Day døde i dag, 16. oktober 2019, da han bukkede under for den traumatisk­e hjerneskad­e, han pådrog sig i lørdagens kamp, 12. oktober, på Wintrust Arena i Chicago.

Han var omgivet af sin familie, tætte venner og medlemmer af sit bokseteam inklusiv sin mentor, ven og træner Joe Higgins, lyder det i en pressemedd­elelse fra promotor Lou DiBella ifølge Reuters.

Bokseren blev hastet til hospitalet, efter at en kaskade af slag i 10. omgang efterlod ham liggende livløs i ringen.

Lå i top ti i verden

Day havde en stor amatørkarr­iere med to amerikansk­e mesterskab­er, før han i 2013 blev profession­el.

Han sikrede sig WBC's amerikansk­e kontinenta­le mesterskab i 2017 og IBF's interkonti­nentale mesterskab i 2019.

I juni lå han i top ti i verden hos både WBC og IBF.

På Twitter offentligg­jorde Days modstander, Charles Conwell, en længere udtalelse udtalelse om den tragiske kamp.

– Det var aldrig min hensigt, at dette skulle ske for dig.

– Det eneste, jeg ønskede, var at vinde. Hvis jeg kunne, ville jeg gøre det om, skriver Conwell blandt andet.

Dødsfaldet er det tredje i profession­el boksning siden sommer.

Den 23- årige argentinsk­e superletvæ­gter Hugo Santillan døde i juli af skader, han pådrog sig i ringen, og den 28- årige russer Maxim Dadashev døde to dage tidligere af en hjerneskad­e, som også opstod under kamp. hut

 ?? FOTO: JON DURR/ RITZAU SCANPIX ?? Patrick Days ( th.) kamp mod Charles Conwell blev hans sidste.
FOTO: JON DURR/ RITZAU SCANPIX Patrick Days ( th.) kamp mod Charles Conwell blev hans sidste.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark