Ekstra Bladet

BRO- GALSKAB

BRUGER 400.000 PÅ KO-BRO: Vejen Kommune poster penge i en gammel bro, som kun bliver brugt af én mand og 250 køer

- ELISE RASMUSSEN FOTO: ANDERS BROHUS epr@ eb.dk

Normalt er det bilkøer, der får politikern­e til at grave dybt i kommunekas­sen, men vejene i Vejen får også en opdatering, selvom de mest bliver brugt af muhkøer.

I dag kan ko efter ko traske over en nyrenovere­t bro, når de krydser Gedsen Å på deres vej fra stalden og ud på græs.

– Mine køer er da glade for den. De går over broen hver dag om sommeren, men de var nu også meget godt kørende med den gamle bro, fortæller landmand Anders Aamand.

Han er forundret over, at Vejen Kommune i vinter opgradered­e den nedlagte jernbanebr­o for 400.000 kroner. Den før smalle bro er nu fem meter bred.

– Nu kan der gå køer over i fire rækker, og den er så stærk, at selv hvis jeg stablede alle mine 250 køer oven i hinanden, kan den stadig holde, griner landmanden.

Ikke en rigtig vej

Udover Anders’ kvæg er der kun én mand, der bruger broen. Tom Starup ejer en tønde land på den ene side af broen, hvor han har en lille fritidshyt­te.

– Det virker lidt som en skrivebord­sbeslutnin­g. Jeg klager da ikke, men jeg tænkte helt ærligt, at der måtte være sket en fejl, fortæller Tom.

Den nye betonbro leder ikke ind til en rigtig vej, men få meter derfra på den kommunale grusvej går endnu en bro over åen.

– Jeg er bekymret for, om det mon er den bro, de egentlig skulle have fikset. Det ville give mere mening, siger Anders Aamand.

Fik ikke besked

Hverken Anders Aamand eller Tom Starup fik mulighed for at give deres besyv med, inden arbejdet gik i gang.

– Vi havde intet fået at vide. Min kammerat ringede en dag og sagde: ’ Der er nogen, der er ved at brække din bro ned’, og så skyndte jeg mig ud og så, at den var god nok, fortæller Tom.

– Hvis det er helt rigtigt, skulle vi have været informeret, istemmer Anders.

De havde begge den opfattelse, at de som lodsejere selv havde ansvaret for at vedligehol­de broen.

Derfor blev Anders Aamand også nervøs for, om der ville dumpe en regning ind ad brevsprækk­en.

– Det er der heldigvis ikke kommet, men jeg er stadig forundret over, at kommunen vælger at bruge næsten en halv million kroner på den bro, fastslår han.

Selv hvis jeg stablede alle mine 250 køer oven i hinanden, kan den stadig holde

 ??  ??
 ??  ?? Anders Aamand ( tv.) og Tom Starup fik sig begge noget af en overraskel­se, da kommunen uden varsel begyndte at brække den gamle bro ned for at opføre denne betonherli­ghed hen over åen.
Anders Aamand ( tv.) og Tom Starup fik sig begge noget af en overraskel­se, da kommunen uden varsel begyndte at brække den gamle bro ned for at opføre denne betonherli­ghed hen over åen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark