Ekstra Bladet

Udvalgsfor­mand: Jeg har ingen chance for at vide, om der er sket fejl

-

Vagn Sørensen ( V) er formand for udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune og sidder dermed for bordenden, når politikern­e beslutter hvor pengene på området skal spenderes.

– Lodsejerne mener, at broen var i fin stand. Hvorfor er den blevet renoveret?

– Tit og ofte så kan det godt være, at det synsmæssig­e ser ud, som om at det er i orden, men der kan jo være noget andet, der er galt, som gør, at man skal foretage et eller andet.

– Broen er blevet udvidet, så den nu er fem meter bred og kan klare 110 tons. Hvorfor bruge skattekron­er på at udvide den så meget, når den kun bliver brugt af én mand i en personbil og nogle køer?

– Jamen, det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke lige forholde mig til umiddelbar­t, men vi skal sørge for at tingene er up- to- date, og at de er funktionsd­ygtige, og om der kun er én mand …

– Jeg ved jo ikke, om der er andre til næste år eller hvordan. Altså jeg kender ikke den helt specifikke situation, så jeg lige umiddelbar­t kan svare på det, siger Vagn Sørensen.

– Det kan jeg så fortælle dig. Den ligger på sådan en lille stikvej ud til selve Åvej, hvor der er en anden bro lige ved siden af, og den her bro går kun ind til en tønde land, som én mand har, og der er ikke andet på den anden side af broen.

– Jamen, han har vel en vejret over den, og hvis han har en vejret, og det er en kommunal bro, så er vi jo forpligtet til at holde den ved lige. Længere er den historie jo ikke.

– Lodsejerne har en teori om, at I måske har taget fejl, og at det egentlig er broen lige ved siden af ude på vejen, som skulle sættes i stand. Er det en mulighed, at der er sket en fejl?

– Jamen, det har jeg jo ingen mulighed for at svare på. Det er registrere­t som kommunens ejendom, og alle vores ejendomme holder vi jo ved lige, uanset hvor få brugere der er.

– Om det så er fejlregist­reret, det er en helt anden snak, og om der er sket en fejl i tidens løb, om det er nu eller for 20 år siden, det har jeg jo ingen chance for at vide noget som helst om.

Altså, hvis broen braser sammen, så er 400.000 kr. jo ikke meget at bruge

Det er registrere­t som kommunens ejendom, og alle vores ejendomme holder vi jo ved lige

– Arbejdet er budgettere­t til 400.000 kr. Er det ikke mange penge til én mand og nogle køer?

– Altså, hvis broen braser sammen, så er 400.000 kr. jo ikke meget at bruge for at holde den ved lige.

– Hvis uheldet er ude, hvem er så erstatning­sansvarlig, hvis det er en kommunal bro? Det er kommunen. Og derfor kan pengene være givet rigtig, rigtig godt ud.

– Men man kan alligevel godt undre sig over, om det er nødvendigt at lave en bro, der er så meget bredere og så meget mere solid end den, der er ude på den rigtige vej 20 meter derfra. Hvad tænker du om det?

– Jamen, det kan jeg ikke forholde mig til, for jeg har ikke lige billedet foran mig, så jeg kan se, hvad der er hvad.

– Lodsejerne mener, at de selv har pligt til at vedligehol­de de tekniske anlæg over åen, så hvorfor overhovede­t bruge skattekron­er på at renovere en bro uden at gå i dialog med dem til at starte med?

– Jeg synes, jeg har svaret på det, du spørger om, fastslår Vagn Sørensen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark