Ekstra Bladet

Udsat for tyveri

HELT I KAGE: Christel Pixi fik stjålet manuskript­et til sin kommende bog, to dage før det skulle afleveres

- RUNE MELCHIOR SJØRVAD rms@ eb.dk

I morgen udkommer dessertkok­ken Christel Pixi – der blandt meget andet er kendt fra ’ Go’ Morgen Danmark’ og senest sin deltagelse i ’ Vild med dans’ – med en ny bagebog med titlen ’ Pixis kager’.

At bogen overhovede­t når at udkomme i tide inden den vigtige julehandel, er dog lidt af et mirakel.

Pixi blev nemlig i sommer udsat for et tyveri, hvor det færdige bogmanuskr­ipt blev stjålet fra hendes cykel, blot to dage før det skulle afleveres til forlaget.

– Det var to dage inden min deadline, og jeg havde sammen med min søn været ude på min båd hele weekenden, hvor der ikke er noget wi- fi, for at få skrevet de sidste ting færdigt. Jeg havde taget min harddisk med derud, så jeg kunne sikkerheds­kopiere det til den fra den bærbare. På vej hjem stopper jeg for at købe en kop kaffe med min søn, der er faldet i søvn i Christiani­a- cyklen, siger Christel Pixi til Ekstra Bladet og fortsætter:

Dramatisk

– Da jeg stopper, pakker jeg lige om i den proppede cykel og tager min computer, bærbare harddisk og telefon over i en mulepose, så jeg kan tage det med mig for at sikre, at det ikke bliver stjålet.

Kaffepause­n bliver dog en del mere dramatisk end planlagt, da hun opdager, at hendes spritnye computer og tilhørende eksterne harddisk er væk.

– Jeg synes ikke engang, jeg kigger væk på noget tidspunkt, men da jeg så skal ind på caféen for at tisse og vil tage min taske med de vigtige ting med mig, så er de væk. Så går det op for mig, at der simpelthen er nogen, der har taget det fra min cykel, mens min søn har ligget og sovet i den, siger hun.

Det værste mareridt

Christel Pixi har i sit liv og karrriere været ude for lidt af hvert – blandt andet en hård sejltur over Atlanten – så hun er ikke sådan lige at få ned med nakken. Men tyveriet fra cyklen, hvor hendes søn lå og sov, var alligevel for meget af det gode.

– Jeg satte mig decideret ned på kantstenen og græd, og der skal altså meget til at presse mig derud. Det er det værste mareridt, jeg har været udsat for. Jeg havde ikke backet noget op i skyen, selvom min redaktør havde rådet mig til at skrive i Google Docs i stedet for i Word. Så alt andet end det allerførst­e kapitel forsvandt. Det var stort set hele bogen, jeg mistede.

Heldigvis for den uheldige tv- kok havde hun mange af opskrifter­ne liggende rundt omkring på håndskrevn­e noter og på sin blog, hvor de er publiceret på engelsk.

Fra forlagets side blev der givet udsættelse i forhold til den oprindelig­e deadline og sat ekstra redaktører på opgaven, så bogen kunne nå at blive færdig inden jul.

Bogen kommer i handlen i morgen, men computeren er stadig ikke dukket op.

Jeg satte mig decideret ned på kantstenen og græd, og der skal altså meget til at presse mig derud

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? Forfra
– Jeg havde ikke backet noget op i skyen, selvom min redaktør havde rådet mig til at skrive i Google Docs i stedet for i Word, siger Christel Pixi.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Forfra – Jeg havde ikke backet noget op i skyen, selvom min redaktør havde rådet mig til at skrive i Google Docs i stedet for i Word, siger Christel Pixi.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark