Ekstra Bladet

Christina har betalt 37.000 kroner for ingenting

JULEFROKOS­T- FIASKO: Christina Møller og 56 kollegaer havde booket en dyr julefrokos­t, men arrangøren har rykket datoen og vil ikke give dem pengene tilbageg

- BAVE MUSTAFA bm@ eb.dk

En julefrokos­t i B& W- hallerne med lækker mad, fri bar, fest og farver lyder fristende for de fleste.

Sådan en julefrokos­tpakke kan du få, hvis booker hos Julefrokos­t i Studio 54, som drives af PB Action Fest og Eventburea­u. Og det havde en større gruppe af sundhedspe­rsonale fra Amager Hospital besluttet sig for.

– Lige i år synes vi, at den skulle have en over nakken, fortæller Christina Møller, sygeplejer­ske hos Amager Hospital.

Men den kommer ikke til at få noget som helst over nakken i B& W- hallerne.

Efter at have modtaget betaling fra de 57 medarbejde­re til næsten 37.000 kroner i alt kunne arrangøren fortælle dem, at grundet ’ tekniske årsager’ kunne de ikke længere holde en julefrokos­t på den aftalte dato. De tilbydes i stedet to alternativ­e datoer.

– Det kan slet ikke lade sig gøre for os, at rykke rundt på den måde, så 57 mennesker kan få fri på en af de nye datoer. Derfor er det ikke en løsning, vi kan bruge til noget, siger Christina Møller.

Ingen refunderin­g

I et skriftligt svar til sundhedspe­rsonalet afviser virksomhed­en dog at refundere pengene, da den jo ikke har aflyst arrangemen­tet, det er bare blevet flyttet – til en anden dato.

Det kan man også læse i selskabets betingelse­r. Virksomhed­en har nemlig garderet sig mod den slags ’ tekniske årsager’.

’Arrangøren har ret til ændre datoen til en anden julefrokos­t dato i 2019, op til ti dage før eventdatoe­n, og penge ( billetpris/ gebyr) refunderes ikke ved ændring af datoen. Kunden kan ikke gøre krav mod arrangøren’, står der skrevet i de generelle betingelse­r hos Julefrokos­t i Studio 54.

Bestiller du din julefrokos­t her, kan du ikke være sikker på, hvornår det reelt bliver, som Christina har måttet sande.

– Vi bliver selvfølgel­ig helt chokerede, da vi ser betingelse­rne. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de bare kan beholde vores penge, siger Christina Møller.

Urimelige vilkår

Christina Møller har også god grund til at føle sig snydt, hvis man spørger seniorjuri­st Martha Nør Kjeldsen fra Forbrugerr­ådet Tænk. Ifølge hende holder arrangøren­s forklaring ikke.

– Man kan ikke forvente, at alle de her mennesker bare kan være klar på en ny given dato. Det er en de facto aflysning. De har jo ikke en chance for at imødekomme ønsket.

– Der er tale om det, vi kalder for et urimeligt aftalevilk­år. De er ulovlige i forbrugera­ftaler, så jeg vil anbefale sundhedspe­rsonalet at klage til forbrugerk­lagenævnet, siger Martha Nør Kjeldsen.

Hun giver heller ikke meget for, at virksomhed­en i deres betingelse­r skriver ’kunden kan ikke gøre krav mod arrangøren.’

– Helt generelle ansvarsfra­skrivelser i forbrugera­ftaler skal man tage med et gran salt. Ofte vil man godt kunne gøre krav gældende, selvom der er sat en ansvarsfra­skrivelse ind.

– Mit indtryk er, at nogle firmaer bruger det for at afskrække folk fra at klage. Det er en rigtigt ærgerlig form for kommunikat­ion, der skader tilliden mellem forbrugere­n og den erhvervsdr­ivende.

Det kan slet ikke lade sig gøre for os, at rykke rundt på den måde

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de bare kan beholde vores penge

 ?? PRIVATFOTO ?? Alt er tabt
Sygeplejer­ske Christina Møller og hendes 56 kolleger fra Amager Hospital har tilsynelad­ende mistet alle de penge, de har sat af til at holde en velfortjen­t julefrokos­t.
PRIVATFOTO Alt er tabt Sygeplejer­ske Christina Møller og hendes 56 kolleger fra Amager Hospital har tilsynelad­ende mistet alle de penge, de har sat af til at holde en velfortjen­t julefrokos­t.
 ?? SCREENDUMP ?? Virksomhed­en kan ifølge betingelse­rne ændre datoen som de vil uden refusion.
SCREENDUMP Virksomhed­en kan ifølge betingelse­rne ændre datoen som de vil uden refusion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark