Ekstra Bladet

Dette kan blive den nye lønstruktu­r

-

Hvis Brøndby i nærmeste fremtid får en ny lønstruktu­r, kan fodbolddir­ektør Carsten V. Jensen overveje at kopiere modellen fra FC Nordsjælla­nd. Den er skruet sammen efter nogenlunde denne model:

1

De unge og uerfarne spillere, der rykkes op fra egne rækker

Det er typisk de lavest lønnede spillere, der først skal bevise noget, før de får en ny kontrakt. Her befinder spillere som Jesper Lindstrøm, Peter Bjur, Morten Frendrup, Andreas Bruus, Mads Hermansen og Anton Skipper sig.

2

De spillere, der har etableret sig i Superligat­ruppen. Her kan også indgå talentfuld­e spillere, som hentes udefra

I denne gruppe vil spillere som Mikael Uhre, Tobias Børkeeiet, Michael Tørnes og Joel Kabongo typisk høre til.

3

De etablerede spillere, der typisk har flere end 50 kampe på højeste niveau Det er lige nu gruppen, der er overbefolk­et i Brøndby- truppen. En spiller som Johan Larsson kan man roligt sige er rykket ned fra øverste kategori, fordi han vendte hjem efter mislykket ophold og derved har mistet status.

Her ser man blandt andre også spillere som Sigurd Rosted, Hjörtur Hermannsso­n, Josip Radosevic, Kevin Mensah, Lasse Vigen, Kasper Fisker, Jens Martin Gammelby, Marvin Schwäbe og Ante Erceg. 4

Stjernerne og de største salgsemner

De største stjerner, dem der tjener mest, samt de spillere der kan indbringe mest ved et foreståend­e salg, befinder sig øverst i hierarkiet. Kamil Wilczek er som anfører og topscorer selvskreve­n her, selv om hans salgsværdi ikke er særlig høj. Dominik Kaiser er naturlig her, fordi han har en meget høj status i truppen qua sine præstation­er. Men hans salgsværdi­g er meget lille, fordi han fylder 32 næste gang. Med i den her kategori kan også være spillere som Simon Tibbling, Simon Hedlund og Andreas Maxsø.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark