Ekstra Bladet

SYRLIG KRITIK BELASTER FAVORIT TIL OB-JOB

-

Den logiske rokade på sportsdire­ktørposten i OB er ikke så oplagt, som den umiddelbar­t virker.

Siden Jesper Hansen meddelte, at han stopper som øverste ansvarlige på det sportslige område i OB har det ikke skortet på spekulatio­ner om, at det skifte kommer til at bane vejen for Troels Bechs retur til Ådalen.

Troels Bech har i tre omgange været cheftræner for OB, hvor storaktion­ær Niels Thorborg har haft indflydels­e på ansættelse­rne.

Helt logisk

Siden fik Troels Bech erfaring med den strategisk­e del af sporten som sportsdire­ktør i Brøndby, hvor han evnede at tumle de passionere­de fans samtidig med at han i samarbejde med Alexander Zorniger hjalp klubben til at genfinde sin identitet.

De erfaringer gør det helt logisk at koble Troels Bech til det ledige job i Odense.

Forholdet mellem Niels Thorborg og Troels Bech er imidlertid belastet af den stribe syrlige bemærkning­er fra Bech, som er blevet ytret i offentligh­eden omkring OB’s 30- årige aftale med Odense Kommune om leje af Odense Stadion.

Uforløst knude

Troels Bech har ikke lagt skjul på, at han ser en sammenhæng mellem stadionaft­alen og Thorborgs støtte til tidligere Odense- borgmester Jan Boye, der sikrede de konservati­ve den prestigefy­ldte post i 2006.

De ord udgør en uforløst knude i forholdet mellem Niels Thorborg og Troels Bech, og selv om Ekstra Bladets kilder i OB slår fat, at det ikke udelukker Bechs kandidatur, er det ikke befordrend­e for Troels Bechs muligheder.

Troels Bech er på et års jordomrejs­e og vender efter planen først hjem til Danmark næste sommer. OB står uden sportsdire­ktør, når Jesper Hansen har afsluttet transfervi­nduet i januar.

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Troels Bech er ellers favorit til jobbet som sportsdire­ktør.
FOTO: JONAS OLUFSON Troels Bech er ellers favorit til jobbet som sportsdire­ktør.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark