Ekstra Bladet

VIL FYRE MILLION AF PÅ STORSKÆRM

RØDOVRE KOMMUNE FIK FATTIGHJÆL­P: Fik 20 mio. kr. på grund af økonomiske trængsler. Få dage senere blev en million afsat til en storskærm i Rødovre Skøjte Arena

- JAMES KRISTOFFER MILES JONAS SAHL jkm@ eb.dk; sahl@ eb.dk

Ishockeyfa­ns i Rødovre får en på opleveren, når de i i fremtiden skal se de lokale helte fra Rødovre Mighty Bulls danse henover isen i skøjtearen­aen.

En ny kubeformet storskærm bestående af fire skærme, der i al hast er blevet afsat en million kroner til, bliver finansiere­t af den ellers hårdt trængte vestegnsko­mmune. Det kan Ekstra Bladet afsløre.

Der var ellers lagt op til kedelige besparelse­r for særligt Rødovres ældre næste år.

Med alvorlige miner gik Rødovre kommunes borgmester, Erik Nielsen ( S), og resten af byrådet til budgetforh­andlinger 18. september.

Det var sparetid for kommunen, der ellers har haft råd til at sende byrådspoli­tikere på dyre Islands- lagune- ture og til at flytte og ’vække en sten til live’ for 800.000 kroner.

Sidstnævnt­e kommer netop – i Rødovre- politikern­es optik – til at pryde ankomsten til skøjtehall­en.

Nødhjælp

Konklusion­erne i det oprindelig­e budgetfors­lag var hård kost for blandt andet kommunens plejekræve­nde ældre: De måtte se frem til halvt så meget tid i hjemmehjæl­p på den såkaldte klippekort­s- ordning, mens udgifterne til aktivitets­midler på plejehjem også skulle skæres med det halve.

Men 7. oktober var der nødhjælp fra Indenrigsm­inisteriet. Rødovre kommune fik 20 mio. kroner i særtilskud til særligt økonomisk trængte hovedstads­kommuner fra en hovedstads­pulje under indenrigsm­inister Astrid Krag ( S).

Puljen finansiere­s af kommunerne selv, og Rødovre har betalt fire mio til puljen og har altså derfor netto fået 16 mio.

Det placerer Rødovre blandt de kommuner, der bad om og fik allermest i ’ fattighjæl­p’ fra indenrigsm­inisteren.

Der var ellers lagt op til kedelige besparelse­r for særligt Rødovres ældre næste år

Upopulære besparelse­r

Efterfølge­nde er mange af besparelse­rne med et trylleslag forsvundet.

Af det reviderede budgetudka­st, som blev fremlagt 30. oktober og forventes vedtaget på kommunalbe­styrelsesm­ødet i aften kan man se, at kommunen har haft travlt med at annullere de mange upopulære besparelse­r på blandt andet ældreområd­et.

Og der var også pludselig luft i budgettet til kræs for Rødovre Skøjte Arena.

Straksbevi­lling

Rødovre kommune har nemlig i det samme reviderede budgetudka­st valgt at lægge op til en straksbevi­lling på en ekstra million til fire storskærme i Rødovre Skøjte Arena, som skal samles til en kube. Formentlig efter samme model som set i amerikansk­e sportsaren­aer.

Dermed stiger bevillinge­n til Rødovre skøjtehal med et trylleslag fra 3,3 til hele 4,3 mio. i 2020.

De 3,3 mio. er afsat til nye bander, som kommunen også bekoster.

Puljen finansiere­s af kommunerne selv, og Rødovre har betalt fire mio til puljen og har altså derfor netto fået 16 mio.

 ?? ARKIVFOTO: PETER KLINT ?? Publikum skal kunne følge med
Her i Rødovre Skøjte Arena vil man have nye storskærme, som skal samles til en kube og også fungere som måltavler i stedet for de mere retro- prægede af slagsen, der ses i baggrunden.
ARKIVFOTO: PETER KLINT Publikum skal kunne følge med Her i Rødovre Skøjte Arena vil man have nye storskærme, som skal samles til en kube og også fungere som måltavler i stedet for de mere retro- prægede af slagsen, der ses i baggrunden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark