Ekstra Bladet

FORSØGTE AT BESTIKKE BETJENT

TILBØD 100.000 KRONER: ’ En helt idiotisk situation’, erkender Nicklas Bendtner om en aften, hvor han med en promille på 1,75 blev stoppet af politiet

- TROELS CHRISTENSE­N tch@ eb.dk

I foromtalen til Nicklas Bendtners bog, ’ Begge sider’, lover han og medforfatt­er Rune Skyum- Nielsen at levere en historie, der ikke skåner nogen som helst og allerminds­t Bendtner selv.

Det holder. Hele vejen. Fra omklædning­srum met til detentione­n og tilbage igen. For i bogen fremkommer detaljer og dumheder, som den 31- årige angriber snildt kunne have valgt at holde for sig selv.

Et eksempel er den indrømmels­e, han kommer med i forbindels­e med den ene af tre skandaler i København, som vi videregive­r et udpluk af her.

Jeg når akkurat at sætte mig ind, før det banker på ruden

For at slippe ud af en knibe tilbød han nemlig en betjent 100.000 kroner i bestikkels­e. En forseelse, der kunne have indbragt ham en langt højere straf end de andre, han har fået gennem årene.

28. februar 2013 er Juventus- lejesvende­n Nicklas Bendtner i en periode til genoptræni­ng for en skade hjemme hos Arsenal i London, da hans mor afslutter et behandling­sforløb for kræft. Han får lov at tage til København for at glæde sig med resten af familien, som han skriver.

Men inden han når dertil, skal han lige i byen med en kammerat, og efter ’ en tre- fire drinks’ vil de rykke videre til et sted bare 150 meter væk. Imod ensretning­en.

’ Alligevel sætter jeg mig for at trille bilen – en Mercedes leaset dagen forinden – derhen. Jeg når akkurat at sætte mig ind, før det banker på ruden. Det er en politibetj­ent’, fortæller Bendtner, som kun har et udløbet kørekort fra Storbritan­nien på sig.

Grebet af panik

Han bliver bedt om at tage en alkoholtes­t, som viser en promille på 1,75. Han skal med på politistat­ionen, får han at vide, og han bliver grebet af panik.

’ Så kommer jeg i tanke om den konvolut, jeg har i inderlomme­n. 100.000 kroner. De er tænkt som en gave til mine forældre. ’ Du får dem her, hvis du lader mig slippe’, siger han til betjenten. ’ Hold din kæft. Lige nu’, lyder det bryske svar.

Det går op for Bendtner, at han virkelig har dummet sig.

’ Heldigvis forbarmer betjenten sig. Jeg bliver ikke sigtet for forsøg på bestikkels­e. Så havde det først set skidt ud.’

Kort efter rammer historien medierne, og sagen ruller. Den koster ham senere en bøde på 842.000 kroner og en frakendels­e af kørekortet i tre år, ligesom DBU beslutter sig for at give ham et halvt års tænkepause fra landsholde­t.

’ Du får dem her, hvis du lader mig slippe’, siger han til betjenten. ’ Hold din kæft. Lige nu’, lyder det bryske svar

 ??  ?? For dumt En flov Nicklas Bendtner forlader byretten efter at have fået frake for at have kørt spritkørse­l mod kørselsret­ningen i København.
For dumt En flov Nicklas Bendtner forlader byretten efter at have fået frake for at have kørt spritkørse­l mod kørselsret­ningen i København.
 ??  ?? Ekstra Bladets plakat 6. marts 2013.
Ekstra Bladets plakat 6. marts 2013.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark