Ekstra Bladet

Chief One: Vi er ikke ringvrag

- RUNE MELCHIOR SJØRVAD rms@ eb.dk

For nylig fortalte D- A- Dfrontmand Jesper Binzer, hvordan rock- drengene har skiftet stoffer og sprut ud med te og bøger, når de er på turné. Den model er hiphoppern­e i Rockers By Choice på ingen måde med på.

De fem oprindelig­e medlemmer af den banebryden­de Amager- bande er netop nu på en større genforenin­gs- og jubilæumst­urné, og her bliver der ikke drukket ret meget te i tourbussen.

– Vi giver den sgu stadig mega- meget gas. Der er ikke så meget ændret der. Vi drikker stadig sjusser og fyrer den af i tour- bussen. Der er rom og cola og gang i den. Sjusser hele vejen. Det er pisse- hyggeligt. Vi har et kæmpe lydanlæg og hører oldschool- hiphop for fuld udblæsning, siger Lars ’ Chief One’ Pedersen til Ekstra Bladet og fortsætter:

– For os er det lidt et afbræk, hvor vi får et stort kick ud af at komme ud og spille, men også får hygget igennem med vennerne.

Lidt er der dog forandret. Vi er for eksempel begyndt at spille yatzy og alle mulige tåbelige kortspil.

– Hvad er den største forskel på dengang og nu?

– Man er meget mere taknemmeli­g nu. I gamle dage tog man det bare lidt for en selvfølge og tænkte ikke så meget over det. Man havde ikke noget at sammenlign­e det med. Man nyder det på en helt anden måde, end dengang man var 18- 19 år.

Har aldrig været bedre

Og dagsformen fejler ifølge Chief One bestemt ikke noget, skønt drengene har over 30 års erfaring i bagagen.

– Vi spiller bedre, end vi nogensinde har gjort. På det profession­elle plan er det en fornøjelse at være på landevejen med det gamle hold, men med et show, der kan konkurrere fuldt ud med alle de nye unge.

– Vi er ikke bare nogle ringvrag, der er taget ud for at tjene nogle penge.

– Vi gør det for at vise, at vi stadig kan fyre den af. Vi har aldrig været bedre.

 ?? FOTO: TORBEN CHRISTENSE­N/ RITZAU SCANPIX ?? Lars ’Chief One’ Pedersen på scenen i den genkendeli­ge røde band- uniform.
FOTO: TORBEN CHRISTENSE­N/ RITZAU SCANPIX Lars ’Chief One’ Pedersen på scenen i den genkendeli­ge røde band- uniform.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark