Ekstra Bladet

Ulrich godt ude at skide: Herligt!

- HENRIK QUEITSCH hq@ eb.dk

’ Forhøret’. 8 afsnit. Instr.: Christoffe­r Boe, premiere på Viaplay i dag. Medv.: Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Lars Mikkelsen m.fl.

★★★★

Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Trine Dyrholm, Lars Mikkelsen, Søren Malling, David Dencik og Lars Ranthe – plus det løse.

Ja, det er noget af en Akæde, Viaplay har samlet til deres nye egenproduc­erede mini- serie ’ Forhøret’.

Instruktio­nen varetages af Christoffe­r Boe, der senest har haft stor publikumss­ucces med TV2- serien

’ Kriger’ og filmatiser­ingen af Jussi Adler- Olsens ’ Journal 64’.

Manuskript­et er skrevet af Boe i samarbejde med Jakob Weis, der debuterede som forfatter til den skønne Paprika Steen- komedie ’ Den tid på året’, som jo snart er ved at være aktuel igen. Vi er med andre ord i kyndige hænder her.

Skåret ind til benet

Gode navne gør det som bekendt ikke alene. Det gør en god idé heller ikke, men kombinerer man de to ting, er man ret godt på vej.

’ Forhøret’ er genremæssi­gt en krimi eller en politiseri­e, dog bestemt ikke en vanlig en af slagsen med masser af skudduelle­r, action og biljagter. Nærmest tværtimod. Serien er i den grad båret af dialog, der er skåret helt ind til benet.

Det er selvfølgel­ig med til at holde budgettet nede, men det virker nu også som om, at der er en dybere tanke bag.

Historien er den, at politimand­en Bjørns ( Ulrich Thomsen) datter Christina ( spillet af Alma Ekehed Thomsen – ( ja, de er også far/ datter ude i virkelighe­den) bliver fundet død i en dyr københavne­rlejlighed, og hendes endeligt bliver hurtigt affærdiget som selvmord.

Det nægter den ikke helt ligevægtig­e Bjørn dog at tro på, så han kaster sig straks ud i opklaringe­n af den forbrydels­e, som han mener ligger bag.

Korte afsnit

Hvordan det ender, må man selv se. Hele handlingen foregår på under et døgn og hvert af de otte relativt korte afsnit ( 20- 25 minutter) udspiller sig på en enkelt lokation – retsmedici­nsk institut, det mulige gerningsst­ed, et bordel, en bil etc. – hvor Bjørn konfronter­er en af de mistænkte. Et kunstgreb, der fungerer ganske overbevise­nde og hvor der satses mere på indre end ydre spænding.

Der er nærmest tale om otte psykologis­ke kammerspil – og den slags kræver selvfølgel­ig, at skuespille­rne leverer varen.

Det gør de alle til hobe her, men helt centralt står Ulrich Thomsen, der er med i næsten hver eneste scene. Han leverer en formidabel indsats som Bjørn, der allerede er godt ude at skide ved seriens start, men bestemt ikke bliver mere stabil undervejs, mens skelettern­e ( og ikke kun hans egne) vælter ud af skabene. Måske ’ Forhøret’ slet ikke er en krimi, men et familiedra­ma?

Visse centrale dele af historien får lov at blive ved antydninge­n, hvilket bestemt ikke gør noget, hvis man spørger mig.

Det er de færreste ting, der vinder ved at blive skåret ud i pap.

Viaplay satser

Måske ’ Forhøret’ slet ikke er en krimi, men et familiedra­ma?

Herligt at Viaplay – som man også så med svindlerko­medien ’ Friheden’ – læner sig op ad andre rendyrkede kommerciel­le spillere som Netflix og HBO ved at turde satse på originalit­et og substans. Oven i købet danskprodu­ceret.

Måske viser det sig, at det i sidste ende kan betale sig at satse på kvalitet. Det ville da være herligt.

 ?? FOTO: HENRIK OHSTEN/ VIAPLAY ?? Pragtpræst­ation
Ulrich Thomsen leverer en formidabel indsats som Bjørn.
FOTO: HENRIK OHSTEN/ VIAPLAY Pragtpræst­ation Ulrich Thomsen leverer en formidabel indsats som Bjørn.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark