Ekstra Bladet

GRATIS FAGFORENIN­G TIL ÆLDRE

-

Efter halvandet års arbejde præsentere­r Seniortænk­etanken i dag sine idéer til, hvordan ældre kan lokkes til at arbejde længere og udsætte pensionen.

Slyngelstu­en har ringet til tænketanke­ns formand, den tidligere LO- formand Harald Børsting.

– Goddag, det er Slyngelstu­en. Hvad ...

– Hvem?

– Slyngelstu­en.

– Javelså. Hvad vil du?

– Angående Seniortænk­etanken: Hvad går jeres anbefaling­er ud på?

– Det er vigtigt at træne hjernen, fastslår Harald Børsting.

– Kan du være mere konkret?

– Hvad tænker du på?

– Hvordan vil I få seniorer til at blive ved med at arbejde?

– Staten skal betale deres fagforenin­gs- kontingent. Men skattefrad­raget skal selvfølgel­ig bevares.

– Det giver da ikke mening, når staten ...

– Vi kan ikke acceptere, at der pilles ved fradragene. Ellers gider seniorerne ikke at knokle videre.

– Men ...

– Hør her: Seniorerne skal også have gratis p- plads og sikres siddeplads i tog og busser til og fra arbejde.

– Gratis kaffe og wienerbrød er vigtigt. Og Gammel Dansk.

– Hvordan mener du?

– Det, jeg siger. Gammel Dansk kan sgu få mange til at snuppe et par timer ekstra.

– Nu har Mette Frederikse­n ...

– Hvem?

– Statsminis­teren.

– Nå. Hvad med hende? – Hun gik jo til valg på, at nedslidte skal tidligere på pension.

– Gjorde hun det?

– Det var hendes store valgløfte.

– Nå, jo. Det er rigtigt. Men det kan jo ikke komme på tale, når de skal blive længere på arbejdsmar­kedet, vel. Det har jeg også sagt tidligere.

– Jo, men ...

– Kan du ikke forstå det. Er du dum?

– Jeg ser blot ...

– Jeg er ligeglad med, hvad du ser. Jeg kan nemlig ikke se noget. For jeg kan ikke finde mine briller, og nu skal jeg have mig en velfortjen­t middagslur. Farvel.

 ?? FOTO: ÓLAFUR STEINAR GESTSSON ?? Staten skal betale de ældres fagforenin­gskontinge­nt, siger Seniortænk­etankens formand, Harald Børsting.
FOTO: ÓLAFUR STEINAR GESTSSON Staten skal betale de ældres fagforenin­gskontinge­nt, siger Seniortænk­etankens formand, Harald Børsting.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark