Ekstra Bladet

EKS- ROCKER LIKVIDERET PÅ GADEN

Ransagning­er hos Hells Angels og politiets jagt på en 30- årig mand har forbindels­e til forårets skuddrab på den 36- årige tidligere Hells Angels- rocker kaldet ’ Tito’

- METTE FLECKNER SUNE FISCHER LAURA HØIRIS fleck@ eb.dk; fish@ eb.dk

Flere brutale begivenhed­er i rockermilj­øet ligger bag politiets ransagning­er af Hells Angels- klubhuse og bag politijagt­en på en specifik 30- årig mand i går.

Han blev i går offentligt opfordret til at melde sig. Ellers truer politiet med at efterlyse ham med navn og foto.

Manden er ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r Hells Angels- rocker og sættes i forbindels­e med drabet på en 36- årig mand på gaden i Rødovre i foråret.

Drabsoffer­et er, kan Ekstra Bladet fortælle, et 36årigt tidligere medlem af Hells Angels, Thomas Josic med kaldenavne­t ’ Tito’. Han havde været på besøg hos en ekskæreste i Rødovre lørdag 4. maj om aftenen, da han bevægede sig igennem gaderne – formentlig mod sin bil, en VW.

Mens han klokken 21.58 gik på Løvevej, blev en serie af skud rettet mod ham affyret af en eller flere gerningsmæ­nd, som menes at have ligget på lur. Politi og ambulance fik alarmen 21.59, men den 36- årige blev på stedet erklæret død.

Voldsom skudsag

I kulissen tegner sig et billede af drabsoffer­et og to andre, som tidligere har været venner, og som sammen blev optaget i Hells Angels’ afdeling Nomads. Men noget skete, og to af dem er ikke længere med i HA.

De tre knyttes ifølge en retsbog, som Ekstra Bladet har fået indblik i, sammen på dramatisk vis. For likviderin­gen af ’ Tito’ i Rødovre kom tre måneder efter en anden voldsom skudsag i Nordsjælla­nd.

Da blev en mand beskudt og måtte desperat stjæle en bil, der holdt med motoren i gang, fra en tilfældig kvinde. Sagen fik stor opmærksomh­ed, fordi der sad 15 år gammel labrador, Oskar, på bagsædet. Bil og hund blev efterlyst af myndighede­rne og fundet dagen efter.

Manden, der blev beskudt, er ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r identisk med HA- rockeren, der jages, og som altså nu offentligt opfordres af politiet til at melde sig i forbindels­e med drabet i Rødovre.

’ Tito’ mistænkes ifølge retsbogen for at have medvirket til skyderiet mod HA’eren i Nordsjælla­nd 25. januar. Det skete i selskab med en mand, der allerede for længst er offentligt efterlyst for drabsforsø­g i den sag, nemlig den tidligere HA- rocker Mikkel Søder.

Exit og drabsforsø­g

Det er uvist, hvorfor Mikkel Søder og den nu dræbte 36- årige ’ Tito’ forlod Hells Angels. Og uvist, hvad årsagen er til skyderiet mod deres tidligere makker, den 30- årige HA’er i Nordsjælla­nd.

Kilder har tidligere bekræftet over for Ekstra Bladet, at politiet er opmærksomm­e på en mulig sammenhæng mellem begivenhed­erne: De to rockeres exit fra Hells Angels, drabsforsø­get i Nordsjælla­nd og drabet på den 36årige i Rødovre.

Københavns Vestegns Politi ønsker ikke at kommentere Ekstra Bladets oplysninge­r.

Likviderin­gen af ’ Tito’ i Rødovre kom tre måneder efter en anden voldsom skudsag i Nordsjælla­nd

 ?? POLITIFOTO FOTO: KRISTIAN LINNEMANN ?? Eks- rockeren Mikkel Søder er for længst blevet efterlyst for drabsforsø­g i Nordsjælla­nd i januar.
Eksrockere­n Thomas Josic kaldet ’ Tito’ – her fra en tidligere anholdelse – blev skudt og dræbt i Rødovre 4. maj i år. Drabet er uopklaret, men politiet eftersøger en 30- årig mand og truer med at offentligg­øre navn og foto af ham.
POLITIFOTO FOTO: KRISTIAN LINNEMANN Eks- rockeren Mikkel Søder er for længst blevet efterlyst for drabsforsø­g i Nordsjælla­nd i januar. Eksrockere­n Thomas Josic kaldet ’ Tito’ – her fra en tidligere anholdelse – blev skudt og dræbt i Rødovre 4. maj i år. Drabet er uopklaret, men politiet eftersøger en 30- årig mand og truer med at offentligg­øre navn og foto af ham.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark