Grønthandler med barnebrud
Det lyder næsten for absurd til at være sandt. Det er det måske også. Men skal man tro den historie, som den 28årige danske ’ Kristian’ fra Aarhus fortæller, opbyggede han ikke kun en helt ny identitet og tilværelse i Islamisk Stat. Han var øjensynligt også helt blind for det menneskefjendske regime styret af frygt, henrettelser og slaveri, som han valgte at slå sig ned i.
Jeg tror heller ikke, man glemmer, at de bomber vores huse, og søstrene løber brændende på gaden
For mens verden indledte en massiv krig mod IS- kaliffen Abu Bakr al- Baghdadis styre i det Islamiske Kalifat, opbyggede den tidligere murer fra Aarhus et ’ helt normalt liv’ i IS’ de facto- hovedstad, Raqqa.
– Jeg åbnede en butik med frugt og grøntsager. Jeg tjente godt, mens min kone gik hjemme. Jeg fik min medicin fra hospitalet, jeg lærte arabisk, vi besøgte hendes familie. De besøgte os. En normal livsstil, konkluderer han over for Ekstra Bladet, men erkender dog, at gaderne i kalifatet trods alt afviger fra andre samfund.
Bebrejder bomber over IS- byer
– Jeg har set et lig. Masser af lig. På gaden. I husene. I rundkørsler. I sidste ende blev det bare normalt.
Konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt han selv har set afstraffelser og henrettelser, som hele verden har fået serveret i brutale fotos og videoer, lyder der vævende svar som ’ nej’, ’det ved jeg ikke’, og ’det tror jeg ikke’.
– Det må du vide. Det er ikke noget, man lige glemmer?
– Jeg tror heller ikke, man glemmer, at de bomber vores huse, og søstrene løber brændende på gaden. Det er heller ikke noget, jeg lige glemmer. Det er vel også en form for henrettelse? Han retter en indirekte anklage den anden vej og mod den internationale koalition, som Danmark er en del af.
Purung kone
Måske var det kærligheden, der forblændede danskeren. Ud over, hævder han, missionen om at være barmhjertig samaritaner for at hjælpe ’ muslimske brødre og søstre’ i krigen mod Bashar al- Assad, havde han også et andet mål.
En drøm, han ikke fik indfriet i Danmark, men fandt i kalifatet: En brud så ung, at ægteskabet kom i stand efter aftale mellem ’ Kristian’ og pigens far.
– I islam snakker man ikke med kvinden. Man går til faren eller en mand i familien. Hendes far kunne godt lide mig. Jeg kunne godt lide ham. Så han sagde, at hvis jeg godt ville giftes med hans datter, så var han villig til at give hende væk.
– Nogle vil sige, du giftede dig med et barn?
– De må mene, hvad de vil, svarer han irriteret, fordi pigen, ægteskabet og deres i dag halvandet år gamle søn døbt Osama er det bedste, Islamisk Stat – og måske livet – hidtil har bragt ham, efter han måtte bryde med sin egen pæredanske familie, da han vendte Danmark ryggen.
– Det bedste, jeg har oplevet i kalifatet, var helt klart at blive gift og få et barn. Det er en stor ting. Så fik man ligesom noget i livet at leve for.
Han har ikke set sin familie siden anholdelsen i Baghouz, hvor han blev skilt fra sin kone og søn. Han aner ikke, hvor de befinder sig i dag. Hans danske familie, som han først ringede til og fortalte om sit opholdssted efter ankomsten til Syrien, har han dog ikke glemt, og det er, da Ekstra Bladet viser ham et gammelt foto af to små drenge, at han krakelerer og begynder at græde stille.
– Det er mig og min bror. Det er familie. Man begynder jo at savne dem, siger han.
– Der er ting, jeg fortryder, og ting, jeg ikke fortryder. At jeg kom herned og fik en vidunderlig kone og et vidunderligt barn, det er selvfølgelig ikke noget, jeg fortryder. Jeg kan godt fortryde, at jeg ikke prøvede at finde en vej ud før. Men da tingene skete, var det for sent.
En drøm, han ikke fik indfriet i Danmark, men fandt i kalifatet: en brud