Ekstra Bladet

Nøgenscene eksisterer stadig

-

En nøgenscene med Marilyn Monroe i hendes sidste, færdiggjor­te film, The Misfits’ fra 1961, som alle troede var destrueret, eksisterer stadig.

Det fortæller Fox News efter at have interviewe­t Curtice Taylor, den 71- årige søn af filmens producer, Frank Taylor, der døde 83 år gammel i 1999.

Sønnen har den interessan­te filmstrimm­el gemt af vejen i et arkivskab, fortalte han Fox News.

I filmen, der er skrevet af hendes daværende mand, Arthur Miller, spiller Marilyn en fraskilt kvinde, der falder for en cowboy- veteran spillet af Clark Gable.

I scenen ligger Marilyn i sengen, da Gable kommer ind i værelset for at kysse hende. Den blev optaget flere gange. I en af optagelser­ne lader Marilyn tæppet glide ned, og hun ligger dér splittterf­ornøjet.

Holdt af at kigge

– Marilyn var så usikker. Folk skulle kunne lide hende. Det eneste, hun var stensikker på, var, at folk holdt af at kigge på hendes krop, sagde Curtice Taylor til tv- selskabet.

Marilyns vovestykke var dog forgæves. Instruktør­en John Huston frygtede, det ville skabe for megen ballade, og bad om at få det ødelagt.

Frank Taylor vidste dog godt, at han stod med noget usædvanlig­t i hænderne og sørgede for at gemme det af vejen.

Ved sin død overtog sønnen guldet, og han har fået nøgenscene­n redigeret ind i filmen i håb om, at det en eller anden dag vil lykkes at få filmen udsendt i den nye udgave.

– Jeg kan ikke sige hvor, hvordan og hvornår, men det vil ikke blive gemt af vejen til evig tid.

 ?? FOTO: PHOTO12 ?? En nøgenscene fra ’ The Misfits’ er fundet. Denne her er dog fra ’Something's Got to Give’, som aldrig blev lavet færdig.
FOTO: PHOTO12 En nøgenscene fra ’ The Misfits’ er fundet. Denne her er dog fra ’Something's Got to Give’, som aldrig blev lavet færdig.
 ?? FOTO: ZUMA PRESS ?? Med Clark Gable i ’ The Misfits’.
FOTO: ZUMA PRESS Med Clark Gable i ’ The Misfits’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark