Ekstra Bladet

HUN VAR EN HAN

CALLUM MOUNCEY spillede VM for det australske herrelands­hold – nu er hun klar til at slå på tæven mod Danmark i Japan

- JAN KJELDTOFT JAN JENSEN toft@ eb.dk; jaje@ eb.dk

Det er noget af en kleppert, der venter de danske håndboldkv­inder, når de lørdag i næste uge indleder VM i japanske Kumamoto. Nok er Australien total down underdog, og Danmark vil vinde kampen uden store problemer – men ét af dem har et navn. Eller rettere to …

Hannah Mouncey hedder den velvoksne stregspill­er, der måler 188 cm og banker nålen i badevægten forbi de 100 kilo plus en sjat. Den 30- årige australier kan prale af noget så sjældent som at have spillet på to landshold: Et for mænd – og et for kvinder!

Frem til 2015 hed HAN Callum til fornavn og deltog bl. a. ved EM i Spanien i 2013. Derefter er Callum blevet til Hannah, og HUN har kæmpet en sej kamp for at blive accepteret som kvinde og for at blive udtaget til det australske landshold.

Klavs Bruun Jørgensen er bestemt ikke udelt begejstret:

Australsk road train

– Den kamp skal vi vinde, men vi ved også, at den måske ikke kommer til at handle så meget om håndbold. Den kommer i stedet til at handle om det etiske og moralske dilemma, vi bliver sat i, når en mand skifter køn og lige pludselig træder ind på en damescene med 110 kilo i bagagen. Det kommer nok til at fylde meget.

Anne Mette Hansen, Kathrine Heindahl, Stine Bodholt og de andre danskere inde i minefeltet får altså noget at se til, når Hannah Mouncey kommer buldrende med både højde og drøjde som et australsk road train. Der skal noget af et kænguru- gitter til at modstå stregspill­eren, når hun kommer høvlende ind i midterblok­ken.

– Det accepterer vi nu, fordi det er Australien, men jeg tror på sigt, det bliver en svær ting, hvis vi pludselig oplever et hold med fem transkønne­de. Så kan det godt være, at de nationer, der har brugt rigtig meget energi på at nå dertil, hvor de er i dag, ikke synes det er sjovt, siger landstræne­ren.

– Det bliver specielt, men det er, som det er. Det er dog stadigvæk en kamp, jeg er overbevist om, at vi nok skal klare, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Han og truppen drager i dag ud på en 20 timer lang rejse mod Okinawa via München og Osaka. Truppen har seks døgn på den sydlige ø i Stillehave­t, inden holdet torsdag i næste uge flyver op til Kumamoto, hvor VM så starter to døgn senere.

Kvinde i maj 2016

Dermed har landsholde­t otte dage til at banke jetlag af kvinderne og få dem foldet ud efter mange timer i trange flysæder – al erfaring fortæller, at sportsfolk skal bruge et døgn på times tidsforske­l på at forvinde følgerne af jetlag, og der er lige præcis otte timers tidsforske­l mellem Japan og Danmark.

Lige i den sammenhæng er Hannah Mouncey noget bedre stillet i forhold til at veksle australsk sommer til japansk VM- tid.

Den 30- årige kvinde indledte sin transforma­tion fra mand til kvinde i 2015. Efter en kønsskifte­operation og tilhørende hormonbeha­ndling blev hun officielt kvinde i maj 2016, og hendes testostero­n- niveau drønede rekordhurt­igt ned under det niveau, som den internatio­nale olympiske komité, IOC, har sat som grænseværd­i.

23 scoringer

Det australske forbund ville dog ikke give hende ’ comeback’ på landsholde­t på grund af et forsikring­sspørgsmål, da hun havde håbet at trække i nationaldr­agten allerede i 2016. Først i april sidste år kom Hannah Mouncey tilbage som kvindeland­sholdsspil­ler og var i december sidste år med til at kvalificer­e Australien til dette VM, da hun og holdet blev nummer fem ved de asiatiske mesterskab­er.

Bl. a. via 23 scoringer i seks kampe af kæmpekvind­en, der også har prøvet lykken i australsk kvindefodb­old og efter to års kamp blev draftet og spillede nogle kampe for Darebin Falcons.

– Men jeg er og bliver håndboldsp­iller, har hun forklaret til det australske Players Voice.

– Jeg var helt ødelagt og livræd for, hvad der ventede mig. Tanken om at springe ud foran min familie og holdkammer­ater var skræmmende, men det var tanken om at forlade den sport, jeg elsker, også. At sige farvel til håndbold ville være at sige farvel til min sportslige fremtid og alle de uendelige timers hårde arbejde, jeg har lagt i sporten, forklarede hun.

Lørdag den 30. november kl. 12.30 dansk tid står hun der. Og hun står fast!

Jeg tror på sigt, det bliver en svær ting, hvis vi pludselig oplever et hold med fem transkønne­de

Det bliver specielt, men det er, som det er. Det er dog stadigvæk en kamp, jeg er overbevist om, at vi nok skal klare

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark