Ekstra Bladet

Lagt i håndjern og voldtaget

- ULRIK BACHMANN ulba@ eb.dk

Det kan ikke være posttrauma­tisk stresslide­lse – ptsd – som er årsag til, at en 32- årig idrætslære­r sidder på anklagebæn­ken i en alvorlig straffesag, der handler om voldtægt og trusler mod en 13- årig pige, han var klasselære­r for.

Det hævder psykolog og specialist i psykotraum­atologi samt ekspert i ptsd, Nikolai Roitmann, over for Ekstra Bladet.

Idrætslære­ren underviste i en periode mellem 2017 og 2018 den 13- årige på en skole på Midtsjælla­nd. Han nægter sig skyldig i flere grove voldtægter af pigen. En af gangene skulle han have givet pigen håndjern og halsbånd på.

– Ptsd er en velbeskrev­et sygdom med ret specifikke symptomer, og der er ikke nogle af de primære symptomer, som læner sig op ad grænseløs adfærd. Faktisk har jeg, til trods for at jeg har arbejdet på dette felt i mange år, aldrig tidligere hørt om, at ptsd skulle sættes i forbindels­e med seksualfor­brydelser. Generelt har diagnosen ikke noget med seksuelle overgreb at gøre, siger Nikolai Roitmann til Ekstra Bladet.

Holder ikke

Idrætslære­ren har selv foran et nævningeti­ng ved Retten i Næstved forklaret, at det er ptsd fra hans tid som udsendt soldat, der gør, at han hans dømmekraft er ødelagt, og at han var så stresset, at han ikke var i stand til at sige fra over for pigen.

Nikolai Roitmann fortæller, at det er rigtigt, at ptsd gør den ramte stresset. Men lidelsen burde ikke påvirke den ramtes moralske vurdering af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.

– Du bliver ikke i tvivl om spilleregl­erne i samfundet, fordi du har fået ptsd.

– Jeg har svært ved at se en sammenhæng mellem ptsd og det at miste sin moralske dømmekraft og det at kende grænserne for, hvad der er rigtigt og forkert, forklarer Nikolai Roitmann. Der falder dom i sagen 2. december.

 ?? FOTO: JOACHIM ADRIAN ?? En tidligere idrætslære­r er tiltalt i en alvorlig sag om en række grove voldtægter mod en pige, der blot var 13 år, da overgreben­e begyndte.
FOTO: JOACHIM ADRIAN En tidligere idrætslære­r er tiltalt i en alvorlig sag om en række grove voldtægter mod en pige, der blot var 13 år, da overgreben­e begyndte.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark