Ekstra Bladet

Plaget af nye smerter

Først flækkede Flemming Krølls knæ. Nu driller hoften

- EMILIE EGEBRO ee@ eb.dk

For en måned siden kunne Flemming Krøll fortælle Ekstra Bladet, at han havde tilbragt sommeren med metalsplin­ter i knæet efter et grimt cykelstyrt i marts, hvor han fik tre bøjede ribben, et flækket knæ samt et sår i panden.

Efter nogle lange måneder med smerter – helt præcist fra 31. marts til 12. august – fik Flemming Krøll heldigvis ordnet knæet på Hamlet i Ringsted, og efterfølge­nde har alt været godt.

Det gør ondt, når jeg går, men jeg tager en pille, når det bliver for slemt

Desværre er der dog nu opstået nye problemer:

– Mit knæ har det godt igen, men nu er det hoften. Jeg har gået forkert på den, og det er slid. Det er noget, der har været der længe, og som så er blevet værre og værre, siger Krøll, der i går var til samtale og undersøgel­se hos en fysioterap­eut, og meldingen er, at hoften skal skiftes.

– Jeg skal til samtale med en læge om to tre uger, og så må vi se, hvornår jeg skal opereres, siger han.

– Da jeg blev smidt ud af

Den Kongelige Livgarde i 1976, sagde de, at jeg ville komme til at mærke min ryg, når jeg blev ældre. Det gør jeg så nu. Det gør ondt, når jeg går, men jeg tager en pille, når det bliver for slemt. Det er jeg nødt til.

Klar til pension

Sidste sommer fortalte Flemming Krøll, at han ville give roret som direktør for Nykøbing F. Revyen videre til skuespille­r Pernille Schrøder og kapelmeste­r Mickey Pless. Selvom det bliver lidt af en omvæltning, er der ingen tvivl om, at Flemming Krøll er pensionskl­ar.

– Jeg har kørt Nykøbing F. Revyen siden 1985, så nu trækker jeg mig stille og roligt tilbage. Jeg har det godt med det, det er det helt rigtige tidspunkt, siger han.

– Nu tager jeg rundt og holder et foredrag, der hedder ’ Fra kokkeelev til revydirekt­ør’. Derudover spiller jeg lidt her og der på min guitar, som jeg begyndte på for mange år tilbage. Og så er jeg stadigvæk producer på Nykøbing F. Revyen. Det er jeg to år mere. Så jeg kan sagtens få tiden til at gå, siger han og tilføjer, at han får meget travlt med andre gøremål den næste måneds tid.

– Når man har en kokkeuddan­nelse, må man finde sig i, at hele familien kommer til jul. Tre børn og deres bedre halvdele. Så jeg er i køkkenet fra 15. december og begynder med alt, der skal laves, og så holder jeg fri omkring 2. januar, griner han.

 ?? PRIVATFOTO ?? Sådan så Flemming Krølls knæ ud efter sommerens operation. Nu venter der den mangeårige revydirekt­ør en ny, stor operation.
PRIVATFOTO Sådan så Flemming Krølls knæ ud efter sommerens operation. Nu venter der den mangeårige revydirekt­ør en ny, stor operation.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark