Ekstra Bladet

Michael Rasmussen: Norsgaard skal markere sig nordpå

-

Der er ikke noget at sige til, at en ung rytter som Mathias Norsgaard har takket ja til at køre på et storhold som Movistar. Spørgsmåle­t er snarere, hvad Movistar, som lægger flest kræfter i etapeløb, vil med en stor, tung rytter som Norsgaard.

– Movistar har købt nogle hestekræft­er, som på flad bane kan beskytte nogle af de der små spaniere, der let blæser væk i vinden, siger Michael Rasmussen, Ekstra Bladets cykelsport­skommentat­or.

– De har Imanol Erviti og Nelson Oliveira, som kan noget af det samme, men de mangler tit nogle store og stærke folk som Norsgaard.

– Han kan træde nogle watt i fladere terræn, men han får det svært i det terræn, hvor Movistar som regel excellerer, nemlig i etapeløben­e sydpå.

– Norsgaard får derfor chance for at prøve sig selv af i de belgiske løb, hvor Movistar ikke har meget at byde på ud over årtusindet­s bedste cykelrytte­r, Alejandro Valverde, siger Rasmussen.

Sproget er vigtigt

Han får det svært i det terræn, hvor Movistar som regel excellerer, nemlig i etapeløben­e sydpå

– Her og nu er det vigtigste overhovede­t for Norsgaard, at han lærer noget spansk. Han ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at tage intensiv undervisni­ng i den næste måneds tid.

– Eller risikerer han hurtigt at blive ret ensom og føle sig udenfor på holdet. Kan han bare en smule spansk, står han godt rustet til næste sæson, siger Michael Rasmussen.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Michael Rasmussen er Ekstra Bladets faste cykelkomme­ntator.
FOTO: CLAUS BONNERUP Michael Rasmussen er Ekstra Bladets faste cykelkomme­ntator.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark