Ekstra Bladet

Taget på fersk gerning

Skiløberen Max Hauke blev taget af politiet midt under bloddoping ved VM i februar

- ask@ eb- dk BRIAN ASKVIG

Østrigeren Max Hauke er en nydelig, veltrænet mand, men de fleste i sportsverd­enen ser ham ikke som enhver svigermors drøm. Når de ser ind i hans brune øjne, ser de en dopingsynd­er, en afstumpet svindler.

– Et dopingmons­ter, siger Max Hauke selv til den svenske avis Expressen.

I februar blev han taget på fersk gerning med nålen i armen, da han under VM i Østrig bloddopede sig med henblik på drømmeløbe­t, 15 kilometer langrend.

Billederne af ham gik verden rundt, og hele det dopingnetv­ærk, han var en del af, blev opløst. En række atleter i skisport og cykling fik karantæne, og lægen Mark Schmidt blev fængslet. Han sidder fortsat bag tremmer og afventer sin straf.

Uden læge ingen doping

– Men der er flere ( dopinglæge­r, red.) derude. Det var tydeligt, at han talte med andre læger, siger Max Hauke.

– Det er dem, jagten bør gå ind på. Atleten er bare det sidste led i kæden. Uden en læge som hjælper kan man ikke dope sig.

Hauke havde netop stukket nålen i armen og fået blodet til at løbe ind i årerne fra en blodpose, da politiet slog døren ind til hotelværel­set for at foretage en ransagning. Det skete som led i efterforsk­ningen Operation Aderlass – ’ Operation Åreladning’ – som havde Mark Schmidt som omdrejning­spunkt.

Betjent blev straffet

En betjent filmede Max Hauke, som lamslået kiggede ind i kameraet, mens blodet fortsat løb. Kort efter overlod betjenten sin videooptag­else til medierne. Det kostede ham en disciplinæ­rsag, men for Max Hauke var konsekvens­en langt større.

Han blev ansigtet på Operation Aderlass, og hans liv bliver aldrig det samme. Han blev idømt karantæne og har indstillet sin karriere, og nu fortæller han sin historie til Expressen, som i månedsvis har arbejdet på at få ham i tale.

– Jeg vidste, at det var forkert, siger Hauke til avisen om det tidspunkt, da han besluttede sig for at bruge doping.

– Jeg vidste, at jeg risikerede alt. Men samtidig: Jeg måtte gøre det. For jeg ville jo nå op i verdenseli­ten, siger Hauke, som fik kontakt til lægen Mark Schmidt i foråret 2016.

I tre år betalte Hauke cirka 75.000 kroner om året til Schmidt for et bloddoping­program, som undertiden var så effektivt, at Hauke måtte bremse under løb for ikke at løbe for hurtigt og vække mistanke.

Skæbnesvan­gre sekunder

Det var da heller ikke publikum eller journalist­er, der nærede mistanke til ham. Det var politiet i Tyskland og Østrig, som gennem skiløberen Johannes Dürr var kommet på sporet af Mark Schmidt.

Efterforsk­erne overvågede Schmidts atleter og slog altså til under VM i februar.

– Hver gang, jeg ser billederne, hører jeg lyden af politiets sprængning af døren. Jeg mindes sekunderne, da jeg indser, at alt er ovre, siger Max Hauke til Expressen.

– Det var de sværeste sekunder i mit liv.

Hauke agter nu at begynde at læse til læge – og understreg­er, at han han ikke har tænkt sig at blive dén slags læge.

Jeg måtte gøre det. For jeg ville jo nå op i verdenseli­ten

 ?? FOTO: NTB/ RITZAU SCANPIX ?? Operation Åreladning
Politiet har netop sprængt døren til Max Haukes hotelværel­se, mens han er i fuld gang med bloddoping.
FOTO: NTB/ RITZAU SCANPIX Operation Åreladning Politiet har netop sprængt døren til Max Haukes hotelværel­se, mens han er i fuld gang med bloddoping.
 ?? FOTO: EIBNER- PRESSEFOTO/ RITZAU SCANPIX ?? Max Hauke under doping- retssagen mod ham i oktober.
FOTO: EIBNER- PRESSEFOTO/ RITZAU SCANPIX Max Hauke under doping- retssagen mod ham i oktober.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark