Ekstra Bladet

Stram Kurs skal stå skoleret

-

Social- og Indenrigsm­inisteriet griber ind over for Stram Kurs’ indsamling af vælgererkl­æringer efter begrundet mistanke om regelbrud, oplyser ministerie­t.

Dermed tager ministerie­t for første gang en ny lov i brug, der blev vedtaget kort efter valget. Den har til formål at stoppe omgåelse af reglerne omkring indsamling af vælgererkl­æringer.

– Ved det seneste valg omgik flere partier åbenlyst reglerne om vælgererkl­æringer, men det var dengang ikke muligt at gribe ind.

Bryder reglerne

– Vi har arbejdet målrettet på at lukke smuthuller­ne i systemet, og nu bruger vi så for første gang de nye redskaber, som hele Folketinge­t står bag, skriver social- og indenrigsm­inister Astrid Krag ( S) i en pressemedd­elelse.

Ifølge loven skal Valgnævnet beslutte, om Stram Kurs’ indsamling af vælgererkl­æringer skal sættes på pause, mens Valgnævnet kigger på sagen. Ministerie­t har indstillet til Valgnævnet, at de gør netop det.

Social- og Indenrigsm­inisteriet mener, at Stam Kurs, der ledes af Rasmus Paludan, bryder reglerne på to måder.

Den første er, at Stram Kurs har brugt mailadress­er, der er indsamlet til at blive opstillet til Folketings­valget i 2019, til at søge opstilling til valget til Europa- Parlamente­t i 2024.

Men de vælgere, der har givet deres mailadress­e, har kun givet bemyndigel­se til at støtte en opstilling til folketings­valg.

Brugt flere gange

Det andet forhold er, at Stram Kurs har skrevet en række mailadress­er ind i valgsystem­et flere gange. Faktisk er mere end 9000 af de omkring 40.000 mailadress­er, partier har skrevet ind, skrevet ind mere end en gang.

– Mere end 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt hele 56 gange til både folketings­valg og europaparl­amentsvalg, skriver ministerie­t.

I morgen vil Valgnævnet med højesteret­sdommer Jens Peter Christense­n i spidsen tage stilling til, om partiets indsamling af vælgererkl­æringer skal sættes på pause. Efterfølge­nde skal Valgnævnet tage stilling til, om partiet helt skal udelukkes fra at indsamle vælgererkl­æringer.

Mere end 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt hele 56 gange

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark