Ekstra Bladet

STORKRIMIN­ELLE SVÆRMER OM BERYGTET REVISOR

BAGMANDSPO­LITIET PÅ BESØG: Bandefolk og økonomiske svindlere er på kundeliste­n hos revisoren Kim Hersland, som tidligere har fået karantæne af Revisornæv­net

- NICOLAJ VORRE nivo@ eb.dk

Finansdire­ktør i koncernen Northcapit­al, der hævder at eje ædelstene for flere milliarder kroner

Den 63- årige statsautor­iserede revisor Kim Hersland har i flere år været i myndighede­rnes søgelys.

Hans revisionsf­irma er blevet ransaget af Bagmandspo­litiet, han har fået bøder fra Revisornæv­net for grove overtrædel­ser af reglerne, og så er han blevet kylet ud af revisorern­es branchefor­ening.

Trods de mange blinkende advarselsl­amper har der dog hele tiden været kunder i butikken.

Men nu kan Ekstra Bladet afsløre, at Kim Herslands kundeliste heller ikke er helt almindelig. Oplysninge­r fra CVR- registret viser, at man her kan finde selskaber med både narkobagmæ­nd, hårdkogte bandefolk og økonomiske svindlere i ledelsen.

’ Jeg har som revisor en tavshedspl­igt og kan naturligvi­s ikke udtale mig om konkrete forhold’, skriver Kim Hersland i en mail til Ekstra Bladet.

Fik karantæne

Egentlig så det ud til, at revisoren skulle bremses i februar 2016.

Her havde Revisornæv­net fået nok af Kim Hersland, der fik frataget sin godkendels­e til at arbejde som revisor. Det var første gang i ti år, at nævnet straffede en revisor så hårdt.

Men Hersland ankede afgørelsen til landsrette­n, hvor den nu knap fire år senere stadig ikke er afgjort. Derfor har han frit kunnet fortsætte sit arbejde. Og det er faldet flere i branchen for brystet.

– Det er virkelig utilfredss­tillende, at det går så langsomt med at få behandlet de her sager. Når Revisornæv­net har sagt, at der er et problem, så er det alvorligt. Hvis en revisor har fået klippet kørekortet, skal han ikke blive liggende på landevejen, siger Tom Vile Jensen, direktør i revisorern­es branchefor­ening, FSR, der altså selv har smidt Kim Hersland på porten.

Underskrev for bandeleder

Få måneder efter den udskudte karantæned­om underskrev revisoren regnskabet for et firma, hvor direktøren var en kendt bandeleder fra Københavns- området. Vedkommend­e har fået årelange fængselsdo­mme for blandt andet våbenhande­l og knivstikke­ri.

Og blot få dage senere ydede Kim Hersland samme service for et andet selskab. Her har direktøren siddet fængslet i halvandet år for økonomisk svindel.

’ Der er ikke underskrev­et regnskaber af mig efterfølge­nde’, skriver Hersland i en mail til Ekstra Bladet om de to selskaber.

Men i de følgende år har en stribe andre selskaber med dømte kriminelle i ledelsen haft ham tilknyttet som revisor.

Direktør i ædelstensf­irma

En af direktører­ne har fået fem års fængsel for indsmuglin­g af flere hundrede kilo hash, en anden er dømt for bedrageri og skattesvig, mens en tredje direktør er idømt fængsel for at stå bag et skunk- laboratori­um.

I den seneste tid er det dog ikke jobbet som revisor, der har skabt opmærksomh­ed omkring Kim Hersland. Han er nemlig også finansdire­ktør i koncernen Northcapit­al, der hævder at eje ædelstene for flere milliarder kroner.

Men som Ekstra Bladet har beskrevet, er Northcapit­al trods de store armbevægel­ser gang på gang havnet i problemer.

Erhvervsst­yrelsen har tvangsoplø­st to af koncernens selskaber, ligesom der netop nu verserer en efterforsk­ning hos politiet i Tyskland med Northcapit­al som omdrejning­spunkt.

 ?? PR- FOTO ?? Revisor Kim Hersland er blevet ransaget af Bagmandspo­litiet, han har fået bøder, og så er han blevet kylet ud af revisorern­es branchefor­ening.
PR- FOTO Revisor Kim Hersland er blevet ransaget af Bagmandspo­litiet, han har fået bøder, og så er han blevet kylet ud af revisorern­es branchefor­ening.
 ??  ?? Det kan være skræmmende, at arbejde med kriminelle af den kaliber.
Det kan være skræmmende, at arbejde med kriminelle af den kaliber.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark